Offentlige midler, branding og »foretrukken mediepartner«

Og en lønforhøjelse, som ingen havde hørt om, før bogføringen blev krævet udleveret.

Det er tallene, der bærer sagen.

Brobygning Middelfart, en forening hvis bestyrelse rummer Middelfart Kommunes borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører, har siden 1. januar 2025 betalt størstedelen af lønnen til en medarbejder hos Jysk-Fynske Medier. Medarbejderen, citychef Anders Baagland, er formelt ansat hos mediehuset, men sidder fysisk hos foreningen. Aftalen, der ligger til grund for konstruktionen, forpligter eksplicit parterne til at styrke Jysk-Fynske Mediers rolle som byens »foretrukne mediepartner«.

Den offentligt oplyste pris var 448.224 kroner om året. Bogføringen for 2025 viser 500.559,24 kroner fordelt på tre fakturaer til Jysk-Fynske Medier. Det er 52.335,24 kroner mere end det oplyste. Forklaringen, som direktør Lene Lawaetz formulerede den i en mail til AVISEN, lød:

»Anders fik lønforhøjelse i 2025, så det er det, dette beløb dækker over.«

Hverken størrelsen på forhøjelsen, den nye fordelingsnøgle mellem Brobygning og Jysk-Fynske Medier eller en eventuelt opdateret aftale er gjort offentligt tilgængelig. Den fremgår alene, fordi bogføringen blev krævet udleveret.

Bag tallene står en konstruktion, der ikke ligner et almindeligt annoncesamarbejde mellem en kommune og en avis. Den ligner et formelt løfte fra det offentligt finansierede led til det private, om at det private skal foretrækkes frem for andre.

Brobygning Middelfart modtager kommunale tilskud på over 3,2 millioner kroner. Hertil 1,9 millioner kroner i medlemsbidrag fra det lokale erhvervsliv og en række fondsmidler, blandt andre fra Nordea-fonden. Det er disse midler, der i overvejende grad finansierer en medarbejder, hvis daglige arbejde tjener foreningens interesser, herunder dens kommercielle og strategiske samarbejde med Jysk-Fynske Medier.

Medarbejderen koster 61.644 kroner om måneden i samlet lønpakke. Heraf betaler Brobygning Middelfart 37.352 kroner, svarende til 60,6 procent. Jysk-Fynske Medier dækker resten, omkring 24.300 kroner. Mediehuset betaler altså for mindre end halvdelen af en medarbejder, som det selv har ansat.

Det er sagen.

Aftalen

Samarbejdsaftalen mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart trådte i kraft den 1. januar 2025. Den er kortfattet, men dens formuleringer er ualmindelige.

»Samarbejdet mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart fokuserer på at skabe øget attraktivitet og sammenhængskraft i Middelfart samt styrke Jysk-Fynske Mediers rolle som foretrukken mediepartner i Middelfart.«

Et andet sted hedder det, at samarbejdet skal:

»løfte Middelfart kommunes samlede attraktivitet og sammenhængskraft ved at tænke kommunikation og mediesamarbejde på en helt ny og innovativ måde.«

Sætningen om »foretrukken mediepartner« er central. For den beskriver ikke en almindelig annonceaftale. Den beskriver et formelt løfte fra en offentligt finansieret organisation til ét bestemt privat mediehus om, at det skal foretrækkes frem for andre.

Brobygning Middelfart er ikke en uafhængig kommerciel aktør, der frit kan udpege foretrukne leverandører på markedet. Foreningen modtager kommunale tilskud, medlemsbidrag fra det lokale erhvervsliv og fondsmidler. Dens bestyrelse er befolket af kommunens egne ledende repræsentanter. Det er denne konstruktion, der har forpligtet sig til at styrke ét mediehus' rolle i byen.

Manden i midten

Centralt i aftalen står en enkelt medarbejder. Anders Baagland, citychef i Middelfart. Han er, som det formuleres i aftalen, »ansat i Jysk Fynske Medier, men med primær arbejdssted hos Brobygning Middelfart«. Han refererer overordnet til Anja Langhoff Lund i Jysk-Fynske Medier og i det daglige til Lene Lawaetz, direktøren i Brobygning Middelfart.

Aftalen specificerer hans lønpakke ned til ATP-bidraget. Månedsløn 51.000 kroner. Pension 4.080 kroner. Feriepenge 6.375 kroner. ATP 189,34 kroner. I alt 61.644,34 kroner om måneden.

Heraf betaler Brobygning Middelfart 37.352 kroner om måneden til Jysk-Fynske Medier. Det svarer til 60,6 procent af den samlede lønpakke. Jysk-Fynske Medier dækker resten, omkring 24.300 kroner om måneden.

Forelagt selve grundlaget for samarbejdet skrev direktør Lene Lawaetz til AVISEN:

»Med hensyn til dine spørgsmål vedr. samarbejdet med Jysk-Fynske Medier, så tager det udgangspunkt i samarbejdsaftalen, hvor vi står sammen om at styrke Middelfarts attraktivitet, synlighed og sammenhængskraft gennem et tæt og strategisk samarbejde.«

Om finansieringen skrev hun:

»Beløbet dækker Brobygning Middelfarts andel af løn og omkostninger til en dedikeret medarbejder, som er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder med daglig base i Brobygning Middelfart.«

Det er en præcis bekræftelse af konstruktionen. En medarbejder hos mediet, finansieret af det offentligt støttede led, med daglig arbejdsplads hos det offentligt støttede led, hvis kerneopgave er at styrke mediet.

Det tal, der voksede

Aftalens 37.352 kroner om måneden giver på årsbasis 448.224 kroner. Det er det tal, Brobygning Middelfart tidligere har oplyst offentligt som beløbet for samarbejdet.

Kontokortet fortæller en anden historie.

På konto 3012, »Fremmed arb./kons. JFM«, er der i 2025 bogført 500.559,24 kroner fordelt på tre fakturaer til Jysk-Fynske Medier. Det er 52.335,24 kroner mere end det oplyste beløb.

AVISEN forelagde differencen for Brobygning Middelfart med følgende formulering:

»Du oplyser, at de 448.224 kr. udgør Brobygning Middelfarts andel af Anders Baaglands løn. På konto 3012 (Fremmed arb./kons. JFM) er der i 2025 bogført 500.559,24 kr. fordelt på tre fakturaer. Hvad dækker differencen på 52.335,24 kr.?«

Svaret fra direktør Lene Lawaetz lød:

»Anders fik lønforhøjelse i 2025, så det er det, dette beløb dækker over.«

En lønforhøjelse er i sig selv en almindelig sag. Men placeringen er ikke. En lønforhøjelse til en JFM-ansat medarbejder, finansieret med en stigende offentlig og erhvervsmæssig medfinansiering, fremgår ikke af nogen offentliggjort aftale. Den fremgår alene, fordi bogføringen blev krævet udleveret.

Brobygning Middelfart har ikke oplyst, hvor stor lønforhøjelsen var, hvor stor en andel der bæres af henholdsvis Brobygning og Jysk-Fynske Medier efter forhøjelsen, om fordelingsnøglen på 60,6 procent fortsat gælder, eller om Brobygnings andel reelt er steget yderligere. Det offentligt finansierede tilskud til en privat ansat medarbejder vokser, men dokumentationen vokser ikke med.

For læseren betyder det, at det reelle beløb, en offentligt finansieret organisation betaler til et privat mediehus, er højere end det, der blev oplyst, og at den oplyste pris har vist sig at være et minimum, ikke et maksimum.

Bestyrelseslokalet

Hvem sidder på den anden side af bordet, når aftalerne indgås?

Bestyrelsesreferater fra Brobygning Middelfart, dateret den 17. februar og den 23. april 2025, giver et entydigt svar. Middelfart Kommune er ikke en perifer aktør. Kommunen er en kernedeltager.

Blandt de tilstedeværende i februar 2025 figurerer Johannes Lundsfryd, borgmester. Karin Riishede, kommunaldirektør. Steen Vinderslev, direktør i kommunen. Samme billede tegner sig i april. Hertil kommer repræsentanter fra Middelfart Handel, Middelfart Erhvervsråd og VisitMiddelfart.

I et referat fra februar 2025 beskrives relationen til mediet ligefremt:

»Vi holder jævnligt redaktionsmøder og har allerede fået en del historier i Fyens Stiftstidende.«

Sætningen er bemærkelsesværdig af to grunde. For det første beskriver den et regelmæssigt strategisk møde mellem en branding-organisation og en avisredaktion. For det andet rapporteres antallet af »historier« direkte til bestyrelsen som et resultat af samarbejdet. En bestyrelse, hvor kommunens øverste politiske og administrative ledelse sidder med.

Det er ikke det sædvanlige forhold mellem en avis og dens kommunalpolitiske dækningsområde. Det er et forhold, hvor en avis har et formelt skriftligt løfte om at være »foretrukken mediepartner«, hvor en af dens medarbejdere lønnes overvejende af samme organisation, og hvor antallet af historier i avisen er en pind på bestyrelsens dagsorden.

En enkelt person, mange roller

Anders Baagland figurerer ikke kun i samarbejdsaftalen med Jysk-Fynske Medier. En separat aftale viser, at Brobygning Middelfart også varetager driften af Middelfart Handel mod en betaling på 33.000 kroner om måneden eksklusive moms. Bestyrelsesbetjening, medarbejderledelse, økonomistyring, branding, markedsføring, events, projektledelse. I den aftale fremgår Anders Baagland igen som kontaktperson.

Det er ikke i sig selv usædvanligt, at samme person bærer flere kasketter i et lille bysamfund. Men sammenstillingen er bemærkelsesværdig. Anders Baagland er ansat hos Jysk-Fynske Medier. Hans arbejdsplads er Brobygning Middelfart. Han er kontaktperson for Middelfart Handel. Han indgår i strategisk kommunikation, branding, events, medlemsservice og markedsføring i en konstruktion, hvor det offentlige, det kommercielle og det redaktionelle løber sammen, og hvor hans løn over tid er steget, finansieret af midler, hvis offentlige andel ikke er klart afgrænset.

Citychefen er ikke alene byens citychef. Han er også Jysk-Fynske Mediers mand i byen, finansieret hovedsageligt af kommunens og erhvervslivets fælles forening.

Tilbuddet om et møde

Da AVISEN forelagde Brobygning Middelfart en række opfølgende spørgsmål om aftalens detaljer, differencen mellem det oplyste og det bogførte beløb og en række andre forhold, kom svaret kort. Direktør Lene Lawaetz skrev:

»Jeg har besvaret dine spørgsmål i nedenstående mail. Hvis du efterfølgende har behov for yderligere uddybning for at få lukket din sag, vil jeg foreslå, at du tager dine spørgsmål med til et møde, hvor Brobygning Middelfarts formand, Tue Christiansen, og jeg vil stå til rådighed.«

Et tilbud om et møde er ikke et svar. En aktindsigt besvares skriftligt og dokumenteret. Det er kernen i offentlighedslovens konstruktion. Tilbuddet om et møde flytter samtalen fra det dokumenterede til det fortrolige, fra det skriftlige til det mundtlige, fra det offentlige til det private. Det er den modsatte bevægelse af den, en aktindsigt sigter mod.

AVISEN har takket nej.

Det, dokumenterne viser

Dokumenterne viser ikke et almindeligt annoncesamarbejde.

De viser en offentligt finansieret organisation, hvis bestyrelse rummer kommunens øverste ledelse, og som har forpligtet sig formelt og skriftligt til at styrke et privat mediehus' rolle som byens »foretrukne mediepartner«.

De viser, at samme organisation betaler 60,6 procent af lønnen til en medarbejder, der er ansat hos mediehuset, men sidder hos organisationen selv.

De viser, at det reelle beløb i 2025 oversteg det offentligt oplyste med over 52.000 kroner, fordi medarbejderen fik en lønforhøjelse, hvis nærmere indhold og fordeling ikke er dokumenteret offentligt.

De viser, at samme medarbejder samtidig er kontaktperson for Middelfart Handel, som Brobygning Middelfart driver mod 33.000 kroner om måneden.

Og de viser, at bestyrelsen, herunder borgmesteren, modtager regelmæssig afrapportering om, hvor mange historier samarbejdet har resulteret i hos Fyens Stiftstidende.

Det er, hvad dokumenterne viser. Det øvrige spor, herunder bogføringens øvrige posteringer, mellemregningerne med Foreningen TRÅDEN og betalingerne i millionklassen til en enkelt leverandør, hører til en anden artikel.

Den følger.