KRIMI. Politiet er lige nu talstærkt til stede i Dalegade i Fredericia, hvor de efterforsker, hvad de beskriver som mistænkelige forhold. Bemærk: Dette er en live-nyhed, der opdateres løbende.
Sidste opdatering i denne nyhed: 15.51
Læs her
Opdatering kl. 14.31:
AVISEN har igen været i dialog med Sydøstjyllands Politi vedrørende hændelsen i Dalegade. Vagtchef Torben Wind oplyser, at politiet endnu ikke kan dele yderligere informationer, men forventer at udsende en opdatering i løbet af aftenen. Han understreger samtidig, at der ikke er grund til bekymring eller utryghed hos borgerne. Efterforskningen på stedet fortsætter.
Opdatering klokken 12.22:
Politiet meddeler, at man fortsat undersøger et mistænkeligt forhold i den centrale del af Fredericia. Der vil fortsat være synligt politi til stede i området. Politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til sagen.
Opdatering: 11.12:
Politiet arbejder fortsat på stedet i Dalegade i Fredericia, hvor der er indsat en efterforskningsleder. Ifølge vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi er undersøgelserne stadig i gang, og der er endnu ikke nyt fra efterforskningen. Området er fortsat afspærret.
Opdatering: 8.21:
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Thomas Kiær, bekræfter tilstedeværelsen:
»Jeg kan bekræfte, at vi efterforsker mistænkelige forhold i Dalegade. Vi forventer at være på stedet et par timer endnu. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.«
Politiet har afspærret et større område i gaden, mens efterforskningen pågår.