Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Krimi

Politiet søger vidner til indbrud

Politiet søger vidner til indbrud

Lørdag aften mellem klokken 18.00 og 22.15 blev der begået indbrud i en villa på Baldersvej i Fredericia.

Gerningsmanden skaffede sig adgang til huset ved at bryde et vindue op, formentlig med en skruetrækker, og bevægede sig derefter rundt i boligen.

Ifølge vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi blev der stjålet smykker og julegaver ved indbruddet. Politiet har efterfølgende været på stedet for at sikre spor, men søger nu vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området i det angivne tidsrum.

- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne fra dem på 114, opfordrer vagtchefen.

Episoden var den eneste hændelse i Fredericia, der fremgår af døgnrapporten frem til søndag klokken 10, oplyser politiet.

Del artiklen

Læs også

Et års fængsel for narkosalg og tyveri af fem cyklerBrand i skraldespand – politiet afventer svar fra brandvæsenetTricktyv forsøgte at tage guldkæde fra halsen og flygtede, da nabo dukkede opKokain, hash og ulovlige piller fundet på adresse