Politiet har afspærret området ved HF og VUC i Odense efter en overfaldsalarm

KRIMI. Fyns Politi har onsdag eftermiddag mange patruljer i området omkring HF og VUC på Ejlskovsgade i det centrale Odense. Det oplyser politiet klokken 15.05.
Ifølge Fyns Politi rykker patruljerne ud på grund af en overfaldsalarm, og området er afspærret. Politiet beder offentligheden om at holde sig væk og respektere afspærringerne og politiets anvisninger.
Politiet ved, at flere forældre har hørt om alarmen, og beder dem om ikke at tage hen til skolen.
Politiet har på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade.
Fyns Politi har oplyst, at der kommer en opdatering.

