PISA skal være en biting

Først skal vi konstatere, at PISA-testen ikke er for børnenes skyld, men udelukkende for systemet. Testen er udarbejdet for at vurdere, om børnene er tilpasset samfundets hovedinteresser, der ikke nødvendigvis er børnenes og livets.

PISA-testen blev udarbejdet i slutningen af 1900-tallet, hvor samfundsmålsætningen var og stadig er produktions- og forbrugsoptimering, hvorfor børnene skulle tilpasses systemets udviklingsforventninger. Børnenes interesse skulle og skal stadig styres hen imod en optimering af konkurrence- og markedssamfundet, som vi formodentlig lever i slutningen af, da den kære Jord ikke kan bære mere uden en destruktion, men det kræver et paradigmeskifte.

I det klassiske Grækenland for mere end 2000 år siden var filosoffernes fornemmeste tanke at frigøre sig fra det praktiske og opslidende arbejde. Måske tiden er kommet, hvor vi skal arbejde hen imod optimering af vores liv og reduktion af det praktiske arbejde for arbejdets og profittens skyld og i stedet optimere vores livskvalitet som mennesker, der har nogle helt særlige evner til kreativ refleksionstænkning. Der er mange andre måder at have et indholdsrigt og optimalt liv på end ved at forbruge så meget som muligt.

Læg optimerende og økonomisk tænkning til side og dyk ned i menneskets særlige refleksions- og kreativitetstænkning igennem undervisning i forståelse og dybgående filosofisk tænkning med henblik på en dybere menneske- og verdensforståelse. Børn skal ikke nødvendigvis opdrages til og undervises i at blive brikker i det nuværende samfundssystem, hvor penge og økonomi er målestokken og drivkraften for alt, også menneskelige værdier.

Lad os i fællesskab udvikle undervisning med henblik på dyberegående forståelse og evne til at kommunikere på det niveau, som mennesket har evnerne til. Som det er nu, udnytter vi kun en brøkdel af vore evner.

Tænker vi på naturvidenskab og økonomi, så er der gennem de sidste par århundreder skabt en konsensusforståelse, der nu er tid til at tage et kvantespring fra, således at naturen og mennesket kommer i centrum. Der er tid til paradigmeskifte i menneskets historie og tilværelse på en måde, således at naturen og mennesket kommer til sin ret i stedet for effektivitet, konkurrence og økonomisk optimering.

Hvis børnene lærer og undervises efter sådanne dybgående principper, vil PISA blot være en sidebemærkning på vejen. Børn kan ikke undervises med penge, men de kan undervises med engagement og forståelse.