POLITIK. På fem år er der tilført over 150 millioner kroner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel er der kun kommet én ny medarbejder i afdelingen. For Venstres Pernelle Jensen er det et regnestykke, der rejser flere spørgsmål end svar.
»Vi har afsat ekstra penge til ansættelser, og vi undrer os over, hvor de er havnet. Vi har bedt forvaltningen om at komme med en forklaring på, hvor de penge er blevet af. Indtil da må vi forholde os til, at de øvrige midler er givet til indsatser – altså til køb af ydelser i andre kommuner eller til konkrete tilbud til familier. Men når vi ser, hvor store beløb vi har afsat til personale, så må vi stille os selv spørgsmålet, hvorfor vi ikke kan se det i praksis,« siger Pernelle Jensen.
Penge til regninger men hvor er de øremærkede midler
Ifølge hende lyder forvaltningens forklaring, at budgetstigningerne skyldes flere børn og unge i vanskeligheder samt stigende priser på tilbud. Det billede er hun villig til at anerkende, men hun understreger, at det ikke forklarer de øremærkede midler.
»Der er cirka 12 millioner, som direkte skulle være gået til personale. Og det er lige præcis det, vi undrer os over. Vi skal have et større indblik i, hvad de penge er brugt til. Når der bliver sagt, at de er gået til regninger, så vil jeg vide, hvilke regninger der tales om,« siger hun.
Et voksende ubehag
Når hun bliver spurgt, om hun er tryg ved, at pengene bruges rigtigt, tøver hun ikke.
»Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, vi må stille os selv spørgsmålet, om vi bruger pengene på den rigtige måde. Selvfølgelig er der mange børn og unge, der har brug for hjælp, og dem vil vi gerne støtte. Men når vi samtidig ser, at der bliver bedt om meget store millionbeløb igen og igen, så gør det mig utryg. Ikke mindst fordi vi også hører familiernes historier om, at de ikke oplever forbedringer,« siger hun.
Barnets Lov og en presset hverdag
Barnets Lov stiller store krav til dokumentation, og medarbejderne i familieafdelingen har i forvejen været pressede. For Pernelle Jensen rejser det spørgsmålet, hvordan man undgår, at presset går ud over børnene.
»Det er jo sådan, de har arbejdet et stykke tid, i henhold til Barnets Lov. Vi har også haft både taskforces og Social- og Boligstyrelsen til at kigge på området, og vi har implementeret deres anbefalinger. Så det er ikke fordi, området ikke er blevet undersøgt. Men alligevel står vi i dag med et billede, hvor vi må sige, at der ikke er fulgt nok op på, hvordan de mange ekstra midler er blevet brugt,« siger hun.
Kulegravning i gang men for langsomt
Der er allerede sat en såkaldt kulegravning i gang af familieafdelingen. Men arbejdet er knap nok begyndt, fortæller Pernelle Jensen, og hun ærgrer sig over, at den ikke har leveret resultater i tide til budgetforhandlingerne.
»Vi havde gerne set, at kulegravningen lå klar til det her budget. Det er desværre ikke tilfældet, og det betyder, at vi ikke har fået de svar, vi havde håbet på. Vi mangler stadig at komme i gang for alvor, og det er for langsomt i forhold til, hvor alvorlig situationen er,« siger hun.
Et krav om gennemsigtighed
For hende handler sagen i sidste ende om gennemsigtighed og tillid.
»Vi kan ikke blive ved med at afsætte store summer, uden at vi får indsigt i, hvordan de bruges. Vi skal have klarhed over, hvad pengene går til, og vi skal være sikre på, at de gavner de børn og familier, der har allermest brug for det. Ellers kan vi ikke forsvare det over for borgerne,« siger Pernelle Jensen.