Det danske uddannelsessystem står over for sin største omlægning i årtier. Frem mod 2030 bliver 10. klasse, HF og VUC udfaset, mens en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse, epx, skal tage over. Samtidig hæves adgangskravene til STX, HHX og HTX til 6,0, og erhvervsuddannelserne får et styrket fokus.
I Fredericia, hvor 10. klasse længe har været et vigtigt overgangstilbud, kan reformen få mærkbare konsekvenser. Spørgsmålet er, om epx kan blive et attraktivt alternativ for de unge – eller om den primært vil tiltrække dem, der ikke opfylder de skærpede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser.
EPX skal være et aktivt valg – ikke en nødudgang
Pernelle Jensen (V), formand for Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Byråd, ser overordnet positivt på reformens intentioner.
– Jeg synes, intentionerne bag reformen er gode, især idéen om at skabe stærke uddannelsesmiljøer for alle unge. Det giver mening at tage de velfungerende elementer fra gymnasierne og overføre dem til epx, siger hun og peger på, at det samtidig er nødvendigt at give erhvervsuddannelserne en mere central rolle.
Men spørgsmålet er, om intentionerne kan føres ud i livet. Mens gymnasierne har stærke faglige og sociale fællesskaber, skal epx endnu finde sin egen identitet. Lykkes det ikke, risikerer uddannelsen at blive et nødvendigt valg frem for et aktivt tilvalg.
En bekymring, som Pernelle Jensen i store træk deler, men som hun samtidig mener kan vendes til en fordel – forudsat at de gode erfaringer videreføres. Ifølge hende afspejler aftalen netop den intention.
– Vi skal sikre, at epx bliver et attraktivt uddannelsesvalg i sig selv – ikke bare et sted, man havner, hvis man ikke opfylder adgangskravene til de andre gymnasiale uddannelser. Noget af det, der gør gymnasiet attraktivt, er uddannelsesmiljøet. Det skal vi tage med ind i epx, så det ikke bare bliver en skole, men et sted med et stærkt fagligt og socialt miljø, siger hun.
10. klasse forsvinder – hvad sker der så?
10. klasse har i årevis været et solidt springbræt for mange unge i Fredericia. Nogle har brugt det til at løfte deres faglige niveau, andre til at modnes, inden de tog næste skridt i uddannelsessystemet.
– De er rigtig dygtige derude til at hjælpe de unge, enten fordi de skal løftes fagligt, eller fordi de skal være lidt mere modne for at komme videre i uddannelsessystemet. Og det lykkes de virkelig godt med i dag. Vi kan se, at 70 procent af dem går direkte videre til en ungdomsuddannelse, og det er jo et enormt flot resultat, siger Pernelle Jensen.
Fremover skal epx og FGU overtage rollen, men hvordan de skal løfte opgaven, er endnu uvist.
– Vi skal sikre, at de gode elementer fra 10. klasse bliver videreført i de nye uddannelsestilbud. Det gælder både den støtte, eleverne får i forhold til faglig udvikling og modenhed, og den vejledning, der hjælper dem videre i uddannelsessystemet, siger hun.
Strammere adgangskrav kan presse de unge
En af reformens mest markante ændringer er de skærpede adgangskrav. Fremover skal elever have mindst 6,0 i gennemsnit for at blive optaget på STX, HHX eller HTX. Det betyder, at flere unge fremover må vælge enten epx eller en erhvervsuddannelse.
Her ser Pernelle Jensen en risiko for, at præstationspresset blandt de unge kan stige.
– Jeg er nysgerrig på, hvordan det kommer til at påvirke de unge. Vi ser allerede et stort pres på eleverne i dag, og med højere adgangskrav kan det forstærke præstationskulturen. Vi skal være opmærksomme på, hvordan det spiller ind i den større debat om unges mentale sundhed, siger hun.
Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at omkring 25 procent af de nuværende gymnasieelever ikke ville have opfyldt de nye karakterkrav, hvis de var trådt i kraft i dag.
Fremtidens uddannelsesstruktur formes nu
Mens gymnasier og erhvervsuddannelser har etablerede samarbejdsmodeller, skal epx stadig finde sin plads i systemet. Det kræver et tæt samspil mellem uddannelsesinstitutionerne, hvis reformen skal blive en succes.
– Det er noget, vi må kigge på i fællesskab, og det skal vi i dialog om. Der er stadig tid til 2030, så vi har mulighed for at tænke nogle gode løsninger igennem. Reformen ændrer grundlæggende den måde, vi ser uddannelsessystemet på i dag, og det skal vi være grundige med, siger Pernelle Jensen.
Hvordan reformen vil fungere i praksis, bliver først tydeligt i de kommende år. Epx skal udvikles, 10. klasses styrker skal videreføres, og de skærpede adgangskrav kan potentielt påvirke unges valg af uddannelse.
– Vi skal tage de gode ting fra 10. klasse med videre og sikre, at de unge i Fredericia får et uddannelsesmiljø, der både er stærkt fagligt og socialt, afslutter Pernelle Jensen.
