Venstres byrådsmedlem Penelle Jensen er ikke i tvivl. Efter at have set interviews med forældre, der har været igennem Fredericia Kommunes familieafdeling, sidder hun tilbage med en dyb bekymring. Hun har hørt deres egne ord om lange ventetider, afgørelser der føles forkerte, og om en kommunikation, der efterlader familier i usikkerhed.
»Jeg bliver dybt berørt over de familier, der har været igennem det her, og den måde, de fortæller det på. Jeg er selv mor, så jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan det ville være at sidde i sådan en situation. Det ville være helt forfærdeligt,« siger hun.
For Penelle Jensen er det ikke kun de personlige beretninger, der bekymrer. Hun ser et mønster, hvor politikerne år efter år bevilger store millionbeløb til området — uden at borgerne oplever den forbedring, der loves.
»Vi har gentagende gange givet penge til det her område, faktisk 150 millioner, når vi kigger tilbage over årene. Hver gang har vi fået at vide, at nu er det det her beløb, der skal til, og så skal det nok køre. Men hver gang får vi et nyt beløb, og nu stikker det af igen. Det skal vi have en grundig snak om,« siger hun.
Kuglegravning, der lader vente på sig
I sidste års budgetforlig besluttede byrådet ikke blot at tilføre 40 millioner kroner ekstra til området, men også at iværksætte en omfattende kuglegravning af familieafdelingens arbejde. Formålet var at komme helt til bunds i, hvorfor budgetterne skrider, og hvorfor servicen til borgerne ikke svarer til forventningerne.
»Jeg er faktisk skuffet over, at vi endnu ikke har fået den undersøgelse. Jeg havde regnet med, at vi kunne bruge den i årets budgetforhandlinger, men det kan vi ikke, for den er ikke færdig. Derfor vil jeg rykke for at få at vide, hvor den bliver af,« siger Penelle Jensen.
Ifølge forvaltningen er der omkring 1.250 aktive sager i familieafdelingen. Et forsigtigt skøn lyder på, at helt op mod 5.000 borgere — næsten ti procent af kommunens befolkning — kan være direkte berørt.
»Det er jo rigtig mange mennesker, og derfor skylder vi dem at sikre en ordentlig, fair og respektfuld behandling. Det gælder både den konkrete sagsbehandling og kommunikationen undervejs. Det er bekymrende, at så mange fortæller, at de ikke føler sig godt behandlet,« siger hun.
Barnets stemme skal veje tungt
En af de pointer, der har gjort størst indtryk på Penelle Jensen, er beretningerne om, at børnenes egne holdninger ikke altid får den vægt, loven lægger op til.
»Barnets reform siger klart, at barnets mening skal tælle rigtig højt. Hvis vi ikke lever op til det, så er det meget bekymrende. Vi skal huske, at det er børnene, det handler om, og at deres trivsel skal være styrende for vores beslutninger,« siger hun.
Kritik af anbringelser langt væk
Hun stiller også spørgsmål ved, hvorfor så mange børn anbringes langt fra Fredericia, væk fra både forældre og netværk.
»Vi har besluttet, at vi skal bruge netværksanbringelser. Det betyder, at vi skal forsøge at placere børn hos tætte familiemedlemmer, som en moster eller søster, eller i hvert fald i nærheden af deres kendte omgivelser. Det giver børnene mere tryghed og gør det lettere at vende hjem igen. Derfor undrer det mig, at vi stadig ser mange anbringelser langt væk, for det er ikke i tråd med den politik, vi har besluttet,« siger hun.
Økonomi og fremtidige prioriteringer
Spørgsmålet om penge er heller ikke til at komme udenom. Penelle Jensen håber, at næste års budget ikke skal findes med endnu en stor ekstrabevilling til området.
»Vi har givet området de midler, de har bedt om, fordi vi gerne vil hjælpe de her børn og unge. Men derfor er det endnu vigtigere, at vi kommer til bunds i, hvad der ikke fungerer. Vi kan ikke bare blive ved med at give penge uden at sikre, at de bruges rigtigt,« siger hun.
Selv om der er kommet ny ledelse i familieafdelingen, mener hun ikke, at det er tid til at vente.
»Vi har skiftet ledelse mange gange. Nu er tiden løbet fra os. Vi skal i gang hurtigst muligt. Det her har stået alt for længe, og der er for mange børn og familier, der venter på, at vi får styr på tingene.«
