POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, lægger ikke skjul på, at han ønsker et opgør med distriktskolemodellen. Han og partiet vil gradvist tilbage til en struktur, hvor børn kan gå i skole fra 0. til 9. klasse på samme matrikel.
»Vi har jo sagt, at vi gerne gradvist, når vi bygger om eller bygger nyt, vil tilbage til 0. til 9. klasse på samme matrikel. Og det er jo både min holdning og Venstres holdning. Det står også i vores valgoplæg. Så vi vil kæmpe for det. Det handler dybest set om, at vi gerne vil tilbage til den klassiske folkeskole. Derfor lægger vi også op til, at de gamle navne skal tilbage. Som Treldevejens Skole og Skjoldborgvejen Skole. Det skriver vi også i vores oplæg. Vi vil gerne tilbage til den klassiske folkeskole, hvor man har de gamle navne, vi kender, og hvor vi kigger på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse på samme matrikel, når vi bygger nyt og renoverer,« siger Peder Tind.
Han peger på, at udfordringerne med distriktsmodellen også hænger sammen med den generelle debat om folkeskolen.
»Jeg tror generelt, at vi har brug for at kigge på skolen og folkeskolen generelt. Vi har jo snakket meget om inklusion, vi har snakket meget om klasseloft, og det er også noget af det, vi forholder os til. Vi vil gerne have et klasseloft på maks. 24 elever. Vi vil gerne investere mere i mellemformer, så børn får de rette tilbud. Og vi mener, at inklusionen er for høj. Det hele handler om selve folkeskolen inden for rammen. Og når vi så bygger nyt, eller når vi skal renovere, så kan der være noget med, hvordan bygningsmassen passer til udskolingen og de forskellige klassetrin. Der skal man selvfølgelig kigge på, hvordan klasserummene kan tilpasses. Det har også noget med prioriteter og økonomi at gøre. Vi siger ikke, at det skal ske fra i morgen, men vi siger gradvist. Når vi bygger nyt, som vi skal med den nye skole, som også bliver 0.-9., så synes jeg, det giver rigtig god mening, at vi lader det flagskib være inspiration til os, når vi fremadrettet bygger nyt og kigger på bygningsmassen. Hvordan vi kan lægge folkeskolen sammen fra 0.-9.,« siger han.
En omlægning skal dog ske med omtanke.
»For det første skal det jo ske ansvarligt, og det skal ske ud fra, at der er penge til. Vi skal ikke gøre noget, som skal laves om få år. Når vi bygger nyt, og når vi renoverer, der hvor vi kan, for eksempel med den nye skole, laver vi en fra 0. til 9. klasse. Det giver rigtig god mening. Så skal vi de kommende år lægge en plan for, hvor det kan lade sig gøre. Der er jo en masse bygninger i dag, som man skal forholde sig til, og det har man ikke kigget på med de øjne, der hedder 0.-9. klasse. Det har været den model, vi har i dag, hvor man har opdelt. Og der siger vi, at når man starter med den proces og kigger på den korte, mellemlange og lange bane, så er vi politisk interesserede i at kigge på, hvordan vi kan komme tilbage til 0.-9. klasse. Det skal både være ansvarligt økonomisk, og det skal kunne lade sig gøre i forhold til den tid og økonomi, der er,« siger Peder Tind.
Han understreger, at der er brug for en klar politisk retning.
»Vi skal ikke forhaste os og lave noget, som så bliver forkert, og vi så skal lave om igen. Men den politiske retning og vision er klar. Det skal være rettesnoren de næste mange år, at vi vil tilbage til den klassiske folkeskole. Hvor vi har 0.-9. på samme matrikel, en mindre inklusion, et klasseloft på 24 elever og de gamle navne tilbage på folkeskolen. De navne, vi kan huske og kender. Måske også mere mundrette, fordi det er folkeskolen, der ligger på Skjoldvejens Skole, og det er det, man kalder den. Det er vores pointe og vores overligger,« siger han.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
Læs også
