KULTUR. Der er lagt op til en særlig eftermiddag på CLAY Keramikmuseum, når museet torsdag inviterer til en omvisning med få pladser i udstillingen Ler til sidst. Her er det ikke en guide, men kunstneren selv, der tager publikum med ind i værkerne, processerne og materialet.

Omvisningen er allerede fuldt booket. Kun 12 deltagere har fået plads, for at skabe en nærværende ramme omkring mødet med keramiker Ole Videbæk og hans kunst.

Arrangementet indledes med et oplæg i Havestuen, hvorefter deltagerne går samlet ned i udstillingen, hvor Ole Videbæk uddyber værkerne og fortæller videre om sin tilgang til leret som materiale. Ifølge CLAYs Maria Vallø Strauss er den direkte kontakt mellem kunstner og publikum afgørende for formatet. Derfor er der også tale om et bevidst lille arrangement. »Der er kun 12 pladser, netop for at gøre det nærværende. Det handler både om interessen for udstillingen og om ønsket om at møde kunstneren selv,« fortæller hun.

Rå keramik og undersøgende processer

Ole Videbæk er en dansk keramiker med rødder i Ribe-området, og hans arbejde er kendetegnet ved en undersøgende og eksperimenterende tilgang til materialet. Ler er ikke blot et middel, men et aktivt medspil i værkerne. »Han er meget undersøgende i sin tilgang til materialet,« fortæller Maria Vallø Strauss.

I værkerne er processen synlig. Ole Videbæk bygger ofte sine egne ovne op omkring værkerne, og brændingen sker i tæt kontakt med flammer og røg. Det efterlader tydelige spor i form af sorte sudmærker, som bliver en del af værkernes udtryk.

Liv, død og forgængelighed

Udstillingen Ler til sidst adskiller sig fra meget andet på CLAY ved sin råhed og sit eksistentielle fokus. Her kredses der om liv, død og forgængelighed – og om hvordan begyndelse og afslutning hænger sammen. »Det handler rigtig meget om liv og død og om forgængelighed. Om at det første, det sidste og alt imellem er midlertidigt,« lyder det fra museet.

Som en del af sin praksis har Ole Videbæk også arbejdet med større, monumentale værker. Blandt andet har han skabt et stort bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine i Frankrig, som markerer mindet om de mange dansksindede sønderjyder, der mistede livet under Første Verdenskrig.

Et møde i det gamle hus

Udstillingen er placeret i museets ældre bygning, hvor rummenes karakter spiller sammen med værkernes rå og skæve udtryk. »Det gamle hus supplerer udstillingen rigtig godt med den her råhed og skævhed,« siger Maria Vallø Strauss.

At omvisningen er fuldt booket, ses da også som et tegn på interessen – både for udstillingen og for muligheden for at møde kunstneren selv i øjenhøjde, afslutter Maria Vallø Strauss.

For dem, der ikke nåede at få plads, står Ler til sidst fortsat åben som udstilling.