POLITIK. Mereforbruget på Fredericia Kommunes børneområde har på blot fem måneder taget et spring fra 12 til 24 millioner kroner. For Ole Steen Hansen, socialdemokratisk formand for Børne- og Skoleudvalget, er udviklingen alvorlig, men han afviser, at det skyldes politisk passivitet.
»Der er ikke tale om politiske indgreb, for vi bestemmer ikke, hvad der skal ske med familierne. Det er ikke et spørgsmål om, at der pludselig er kommet mange flere familier, men der er både tilflyttere og nogle nye familier, der er kommet med ind. Det største punkt er, at vi har borgere, som skal have hjælp i længere tid, fordi familierne ikke kan klare sig uden« siger han.
Ole Steen Hansen fortæller, at han har ønsket tættere opfølgning på økonomien, netop fordi han vidste, at den var skrøbelig. »Det er ikke tredje budgetopfølgning endnu, men jeg har bedt om, at vi på alle møder får en økonomisk status. Det giver os bedre mulighed for at håndtere situationen« siger han.
Han mener ikke, at kommunen har budgetteret urealistisk. »Vi har fået ekstra penge de sidste år. Der var en forventning om, at vi havde nået toppen, og at vi derefter kunne begynde at spare nogle af pengene igen. Jeg havde en klar forventning om, at de penge, vi fik i år, var nok. Men det her handler om mennesker, ikke ting. Hvis borgere har brug for hjælp i længere tid, så skal de have det« siger han.
Et gennemgående problem er, at midlerne ikke har været øremærket til at styrke bemandingen. »Alle de millioner, vi har fået de sidste to år, er gået til at betale regninger for indsatser og anbringelser. Ingen penge er brugt på at ansætte flere. Vi har ikke fået midler til at være flere hænder. Og det er noget, vi er nødt til at se på – om det er nok« siger han.
Den store personaleudskiftning ser han som en udfordring, der kan håndteres bedre. »Vi skifter for tit sagsbehandler for vores borgere. Det er svært at undgå, men når det sker, skal vi være bedre til at overdrage. Det er også det, borgerrepræsentationen siger. Vi har arbejdet med det i flere år, men lige så snart det går godt i en periode, kommer der nye ansatte, som skal læres op, og så starter det forfra« siger han.
For at fastholde og støtte medarbejderne peger han på de indsatser, der allerede er sat i værk. »Cheferne støtter op, lederne hjælper med sagerne, og der kører nogle forløb, som skal gøre det bedre. De startede i marts, og det kræver tålmodighed, selv om det er svært« siger han.
På papiret er bemandingen tilstrækkelig. »Hvis alle møder hver dag året rundt, er vi nok medarbejdere. Men virkeligheden er jo, at det ikke altid sker. Det må vi kigge på« siger han.
Han understreger, at der arbejdes på at sikre, at de økonomiske udfordringer ikke rammer de udsatte børn og familier. »Vi skal se på, om opgaverne kan løses billigere. Vi har folk ansat til at gennemgå vores fakturaer og vurdere, om de indsatser, vi har, kan justeres ned. Hvis vi har en borger, der er blevet bedre og ikke længere har brug for samme store indsats, skal vi selv regulere ned. Der er ingen kommuner, der ringer til os og siger, at vi kan skrue ned – det skal vi selv holde øje med« siger han.
Anbringelser, understreger han, hører ikke under hans udvalg. »Vi beslutter ikke, om der skal anbringes. Det ligger i Børn- og Ungeudvalget. Men vi betaler for indsatserne, og fagligheden i beslutningerne er der« siger han.
Fremadrettet handler det ifølge Ole Steen Hansen om både at overholde budgettet og fastholde kvaliteten. »Vi er forpligtet til at overholde budgettet over for byrådet. Men vi skal samtidig sikre, at familierne får den hjælp, de har brug for. Med den stigning, vi ser i øjeblikket, er jeg bekymret for, om den fortsætter. Og jeg er først og fremmest bekymret for, at der er så mange familier, der har brug for hjælp« siger han.
