ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skrotter forbudslisten for maskiner og erstatter den med en risikovurdering på den enkelte arbejdsplads. Det kan åbne døre for unge, der gerne vil have erfaring fra fx rengøring, grøn drift eller lette opgaver i produktionen.
I dag har kun omkring halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob. Jobbene er samlet i få brancher, og knap hver femte arbejder i et supermarked, mens kun omkring tre procent er i industrien. Med de nye rammer håber parterne at sprede fritidsjobbene til flere fag og virksomheder.
Kernen i aftalen er, at det fremover er arbejdsgiveren der vurderer, hvilke maskiner den unge må betjene. Det kan være opgaver som at slå græs, feje eller vaske gulv med maskiner der tidligere var udelukket. Målet er at give de unge mere varierede opgaver og et bedre indblik i forskellige arbejdspladser allerede i skoletiden.
Sikkerheden skal følge med. Virksomheder med mere end ti ansatte skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderingen af den unges arbejde. Derudover skal en person over 18 år med den nødvendige indsigt føre effektivt tilsyn, når den unge er i gang. Lokalt kan det betyde, at både små håndværksfirmaer, idrætsanlæg, boligforeninger og servicevirksomheder får lettere ved at byde unge ind uden at gå på kompromis med trygheden.
Hos regeringen peges der på, at et fritidsjob giver unge ballast i hverdagen. »Flere unge skal have et fritidsjob, fordi det at møde til tiden og få ansvar for nogle arbejdsopgaver, giver unge selvtillid og læring, så de bedre kan lykkes på uddannelsen, på arbejdet og i alt det, de ellers vil. Med aftalen sender vi et stærkt signal til virksomhederne om, at vi forenkler reglerne, men at vi også forventer, at de er deres ansvar bevidst og skaber gode og trygge fritidsjobs til de unge« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.
Også lønmodtagersiden ser muligheder i de nye rammer. »Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over det tekniske. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer. At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for fx erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag« siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH.
Fra arbejdsgiversiden lyder der opbakning til at fjerne barrierer. »Det er et meget positivt og vigtigt skridt, at vi nu får fjernet en række af barriererne for, at unge kan få fritidsjob. Et fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, som de unge både kan bruge i skolen og i arbejdslivet senere hen. Det giver også en oplevelse af ansvar og at være en del af et arbejdsfællesskab, som kan være et vigtigt værktøj i kampen for, at alle unge trives og kommer i job eller uddannelse« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening DA.
Den gennemgribende forenkling er sidste del af regeringens udspil om flere fritidsjob. Den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde træder i kraft 1. januar 2026, og lokale arbejdsgivere kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke opgaver unge kan varetage sikkert og forsvarligt.