POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.

Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.

Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.

»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.

AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.

Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.