SUNDHED. Efter mange års kritik og opråb fra patienter, pårørende og ansatte får psykiatrien nu et historisk økonomisk løft på 4,6 milliarder kroner ekstra årligt. Det er resultatet af en bred politisk aftale mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget.
Den nye aftale, som kaldes en »samlet 10-årsplan for psykiatrien«, skal styrke hjælpen til både børn, unge og voksne med psykiske lidelser. Det massive milliardløft er varigt og øger psykiatriens økonomi med hele 35 procent sammenlignet med niveauet i 2019.
»Et vendepunkt«
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder aftalen et afgørende vendepunkt for psykiatrien:
»Den samlede 10-årsplan er en milepæl i arbejdet med at opbygge fremtidens psykiatri. På patienternes, de pårørendes og medarbejdernes vegne er jeg stolt over, at det er lykkedes at samle hele Folketinget bag en aftale, der betyder, at vi nu tager et afgørende skridt mod en stærkere psykiatri,« siger Sophie Løhde og fortsætter:
»Nu gennemfører vi det største løft af psykiatrien nogensinde, så mennesker i psykisk mistrivsel eller med alvorlige psykiske lidelser hurtigere kan få den hjælp, de har brug for.«
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) understreger, at aftalen også skal sikre bedre sammenhæng mellem psykiatrien og den sociale indsats:
»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv,« siger hun.
Aftalen skal især sikre, at hjælpen begynder tidligt, inden problemerne vokser sig store.
Tidlig indsats mod angst og depression
En helt ny patientrettighed sikrer, at unge mellem 18 og 24 år med angst og depression har ret til behandling inden for 30 dage. Denne behandling bliver uden egenbetaling.
Samtidig skal de kommunale tilbud til børn og unge udvides, så familier kan få hurtigere hjælp uden lægehenvisning. Derudover får børn og unge ret til et sammenhængende forløb med hurtigere opstart af behandling.
Flere sengepladser og akuttilbud
På sygehusene betyder aftalen flere ansatte og flere sengepladser til borgere med svære lidelser som skizofreni og bipolar lidelse. Kommunerne skal desuden etablere flere sociale akuttilbud, der hjælper mennesker i akut psykisk krise, så unødvendige indlæggelser kan undgås.
Kommunerne får stort ansvar
Et helt centralt element i aftalen er, at kommunerne fremover får et markant større ansvar for mennesker med psykiske lidelser.
Kommunerne skal oprette særlige afklaringspladser, der hjælper socialt udsatte patienter videre efter en indlæggelse. Derudover skal kommunerne etablere flere udgående teams, der kan støtte borgerne uden for sygehusene, så risikoen for akutte genindlæggelser mindskes.
Her kan du læse mere om, hvad det betyder for kommunerne:
