Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Business

Nu kan du booke værelser på Middelfarts nye hotel ved marinaen

Nu kan du booke værelser på Middelfarts nye hotel ved marinaen

BUSINESS. Klokken 9.00 tirsdag morgen den 1. april blev dørene officielt åbnet til online-booking på Middelfarts nyeste hotel, Hotel Melfarhus. Selve hotellet åbner dog først den 3. juni 2025, men nu kan interesserede sikre sig et værelse på forhånd til sommerens ophold.

Hotel Melfarhus er beliggende på marinaen i Middelfart og byder gæsterne velkommen i naturskønne omgivelser tæt på stranden og med kort afstand til byens centrum.

Ifølge hotellets ledelse kombinerer det receptions- og bemandingsfrie koncept moderne komfort med hyggelig atmosfære.

- Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu åbner op for booking af vores hotelværelser. Vi glæder os til at skabe uforglemmelige ophold for vores gæster i smukke omgivelser, skriver Hotel Melfarhus i en pressemeddelelse.

Grønt hotel i centrum

Det nye hotel sætter samtidig en tyk streg under bæredygtighed. Blandt andet er hotellet udstyret med solceller, sedumtage og el-ladestandere, som understøtter ambitionen om at drive et miljøvenligt og fremtidssikret hotel.

I alt byder Hotel Melfarhus på 53 værelser fordelt på dobbeltværelser, familieværelser og værelser med ekstra plads. Derudover tilbyder hotellet gratis parkering samt mulighed for tilkøb af morgenmad.

Læs også:

https://fredericiaavisen.dk/middelfarts-nye-hotel-naermer-sig-maalstregen/
Del artiklen

Læs også

Yasmin kom som tilflytter og blev en del af fællesskabet - nu har hun én besked til andre: Kom, kom, komGittes butik er vokset ud af sine lokaler: Nu åbner hun en helt ny Please Stay i VendersgadeKolding har mistet hver femte specialbutik, men omsætter for mereFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det private