Den nuværende amerikanske statsgæld er cirka 35 billioner USD (35.000 milliarder) i slutningen af 2024. Det svarer til omkring 104.500 USD pr. person i USA. Gælden er steget kraftigt det seneste år med en stigning på cirka 2,35 billioner USD, og den vokser fortsat med omkring 6,4 milliarder USD dagligt. Denne voldsomme gældsøgning illustrerer de økonomiske udfordringer, som USA står overfor, hvor både stigende renter og løbende udgifter bidrager til gældens hurtige vækst. 

Kongressen debatterer forskellige økonomiske politikker og budgetforanstaltninger for at håndtere og muligvis begrænse væksten i gældsbyrden. Tal og opdaterede rapporter kan findes i U.S. Treasury’s “Debt to the Penny”-data eller i rapporter fra House Budget Committee.

I dag afslutter de amerikanske vælgere en af nyere tids mest intense og beskidte valgkampe, men ingen af præsidentkandidaterne har haft gælden som synlig overskrift.

The American Civil War – April 12, 1861 – May 26, 1865  – The new US civil war 05-11-2024 to ???? – USA er desværre lige så delt som i 1861. 

Uligheden i USA har nået ekstreme højder. Siden Reagan-æraen er kløften mellem folk vokset, og landet er blevet mere polariseret. Den amerikanske ånd, som engang forenede nationen, synes at være forsvundet.

Verdens førende stormagt er nu Kina med en økonomi, en mega hær og en flåde der matcher USA. Nationer som Rusland og Indien aspirerer også til supermagtstatus, men de mangler stadig USA’s globale rækkevidde og økonomiske magt. Slyngel stater som Iran og Nord Korea kan kræve USA skal kæmpe på flere geografiske og politiske fronter.

Hvad præsident kandidaterne ikke talte om i valgkampen er at USA står over for en økonomisk situation, der rummer mange skyggesider, som sjældent får opmærksomhed i den offentlige debat eller valgkampen. Her er nogle af de mørkere sider, der sjældent tales om, Jeg opdeler dem i 6 hovedpunkter:

1. Ulighed og stagnation: Siden 1980’erne er uligheden vokset dramatisk. I dag er indkomst og velstand i USA koncentreret blandt de rigeste få procent, mens middelklassen er under pres og mange lever i økonomisk usikkerhed. Dette svækker økonomiens langsigtede bæredygtighed, da den brede befolkning har mindre købekraft, hvilket igen påvirker forbrug og økonomisk vækst. De øgede leveomkostninger og stagnation i lønvækst har presset mange amerikanere ud af middelklassen og ned mod fattigdom.

2. Ekstrem afhængighed af gæld: USA’s statsgæld vokser hurtigt, og gældsafhængigheden udgør en langsigtet risiko for den økonomiskestabilitet. Det nuværende niveau betyder, at regeringen må bruge en stor del af sit budget på renteudgifter, hvilket går ud over investeringer i vigtige områder som infrastruktur, uddannelse og social velfærd. Når gælden og renterne stiger, kan det blive sværere at finansiere vitale projekter.

3. Inflationens skyggeeffekter: Inflation kan mindske værdien af gæld, men den rammer også almindelige amerikanere hårdt, især dem med lavere indkomst, da deres løn sjældent stiger i takt med inflationen. Inflationen påvirker især boligpriser, mad, energi og sundhedsydelser, hvilket øger presset på husholdningerne. Samtidig kan høj inflation føre til højere renter, hvilket forværrer gældsproblemet og gør det dyrere for både husholdninger og regeringen at låne.

4. Internationale afhængigheder og sårbarheder: USA er afhængig af udenlandske kreditorer som Kina og Japan, som ejer en stor del af den amerikanske statsgæld. Dette skaber en potentiel sårbarhed, da USA risikerer økonomisk pres, hvis udenlandske investorer vælger at trække sig eller stille højere krav. Et diplomati præget af konkurrence med Kina og Rusland forstærker denne udfordring og gør USA økonomisk sårbart i en tid, hvor landets globale indflydelse udfordres.

5. Militærudgifter og geopolitisk risiko: Selvom USA’s forsvarsbudget er en betydelig byrde, er det samtidig svært at reducere uden at skabe potentielle sikkerhedsrisici. USA står overfor konkurrence fra Kina, der opruster markant både på land og til havs, samt regionale magter som Rusland, Iran og Nordkorea. Militærudgifterne øger gælden, men risikoen ved at skære i dem kan også øge landets sikkerhedstrusler.


6. Polarisering og svigtende politiske løsninger: Den voksende splittelse mellem politiske fraktioner i USA betyder, at det er sværere end nogensinde at skabe konsensus om langsigtede økonomiske løsninger. Aftaler om gældsniveauer eller reformer, der kunne mindske statsgælden, blokeres ofte af politisk uenighed. Resultatet er en fastlåst politisk situation, hvor beslutningstagere ofte undgår at tage de nødvendige, men upopulære, beslutninger, som kunne mindske gælden på længere sigt.

Det undre også undertegnede at den årlige forhøjelse af gældsloftet i USA kaldes typisk “debt ceiling increase”. En tilbagevendende proces, hvor Kongressen stemmer om at hæve det maksimale beløb, som den amerikanske stat må låne for at kunne betale sine forpligtelser, herunder løn til offentligt ansatte, pensioner, sundhedsydelser og andre udgifter.

Forhøjelsen af gældsloftet skaber ofte store politiske debatter, da det kræver Kongressens godkendelse og kan føre til intense forhandlinger mellem de politiske partier. Hvis gældsloftet ikke hæves, risikerer USA at misligholde sin gæld, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser, både i USA og globalt. Hvorfor har dette ikke været et af de førende emner under valgkampen? Betydningen for USA, EU samt øvrige handels parter kan blive enorm.

Indfører USA en toldmur, som et tvivlsomt forebyggende virke, får det konsekvenser for mange danske virksomheder, også med lokal påvirkning i Fredericia hos underleverandører. 

Kort sagt ser USA’s økonomiske fremtid mørk ud, hvis gælden fortsat vokser uden større strukturelle ændringer.

Gældsafhængigheden, den stigende ulighed, inflation og svag politisk vilje til reformer udgør fundamentale risici, som kan underminere den økonomiske stabilitet. Hvis USA fortsætter ad denne vej, kan det true både landets økonomiske sikkerhed og dets position som global leder.

Poul Rand, Byrådskandidat til KV25.