NATUR. Der er tidspunkter, hvor vi opdager, at noget helt simpelt kan gøre en forskel. For mange børn er det øjeblikket, hvor de træder udenfor, mærker vinden i håret og får jord under neglene. Det er netop den oplevelse, Danmarks Naturfredningsforening ønsker at skabe, når Naturens Uge ruller hen over landet i begyndelsen af september. Projektleder Mirella Fruergaard kalder det en mærkedag for naturen, men i virkeligheden er det meget mere end det.

»Naturens Uge er en årlig anledning til at komme ud og opleve naturen sammen. Vi vil inspirere børn og børnefamilier til at bruge mere tid derude, og vi kan se, at naturen kan noget helt særligt. Når vi træder ud i det fri, sker der noget med leg, læring og trivsel,« fortæller hun.

Når børnene finder roen under åben himmel

Hun nævner et eksempel, som mange lærere og pædagoger vil kunne nikke genkendende til. »De børn, der måske har svært ved at finde roen i et klasselokale, kan pludselig shine, når de kommer ud. Der er højt til himlen, der er plads til at bevæge sig, og der er andre måder at lære på. Det kan være en vej til at inkludere alle og give flere mulighed for at opleve succes,« siger hun.

Naturens Uge har sine rødder i en enkelt dag, men voksede med tiden, fordi behovet og efterspørgslen blev større. I dag er det en hel uge, hvor skoler og dagtilbud kan vælge den dag, der passer bedst, og hvor familier i weekenden kan deltage i arrangementer på tværs af landet. »En uge giver tid og fleksibilitet. Hvis det kun var en dag, kunne det hurtigt være, at man ikke kunne deltage netop dér. Nu er der plads til at finde et tidspunkt, der passer,« forklarer Fruergaard.

148.000 børn deltager på landsplan

I år er Naturens Uge større end nogensinde. Oprindeligt lød tallet på 144.000 tilmeldte børn, men nu er det vokset til over 148.000 deltagere på landsplan. »Det er helt fantastisk. Tallene viser, at der er en enorm interesse for at komme ud,« siger hun.

I alt finder 257 arrangementer sted fordelt over hele landet, og i Fredericia, Trekantsområdet og på Vestfyn alene er der tyve forskellige tilbud. Her kan børnene prøve kræfter med krible-krabblejagter, undersøge smådyr i vandhuller eller tage på naturoplevelser i skovene. Ugen afsluttes med en sjælden blodmåne, som først vender tilbage i 2028. »Det er en dramatisk og smuk afslutning på ugen,« siger Fruergaard med et smil.

Støtte gør en forskel

Et vigtigt element i årets Naturens Uge er støtten fra 15. juni-fonden, som har gjort det muligt at sende fysiske læringsmaterialer ud til skoler og dagtilbud. »Det betyder meget at få sådan en støtte. Vi har sendt plakater og registreringsmaterialer, som børnene kan hænge op og bruge. Det skaber en anden oplevelse, når man kan holde det i hånden. Vi ved alle, at digitalt materiale kan meget, men at mødes med noget fysisk og bruge det i hverdagen kan noget helt andet,« forklarer hun.

Skærmtid trækker i børnene

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med en Naturens Uge? Svaret finder man i tallene. Nutidens børn tilbringer markant mindre tid i naturen end tidligere generationer. En undersøgelse viser, at børn i dag er 58 procent mindre i naturen end deres forældre var som børn. Samtidig bruger 75 procent af børn fire timer eller mere foran en skærm hver uge, mens højst to timer går med oplevelser i naturen. »Syv ud af ti forældre ønsker, at deres børn skal være mere ude i naturen. Der er et tydeligt misforhold, og derfor er det vigtigt at skabe anledninger, hvor man kan bryde vanen og komme ud,« siger Fruergaard.

Fredericias særlige muligheder

Selvom Naturens Uge er landsdækkende, giver Fredericias beliggenhed en særlig styrke. Byen ligger omgivet af Lillebælt, skove og grønne områder, og det gør det nemt at finde naturen tæt på. Men ifølge Fruergaard handler det ikke kun om geografi. »Det første skridt er at sætte tid af. Naturens Uge er ikke en garanti for, at man resten af året ændrer alt, men det er en uge, hvor vi bliver ekstra opmærksomme på, hvad naturen egentlig kan. Det er en anledning til at tænke over, hvor meget tid vi bruger udenfor, og hvor meget tid vi bruger foran en skærm,« siger hun.

Nysgerrighed er vigtigere end viden

En af barriererne for nogle forældre kan være, at de føler, de ikke ved nok om naturen. Men her er Fruergaards budskab klart. »Det er helt ligegyldigt, om man kan navnet på en flagermus eller en plante. Det vigtigste er nysgerrigheden. Når man først er derude, er oplevelsen i sig selv nok. Vi skal ikke kunne alt på forhånd for at nyde naturen,« siger hun.

En anledning til fællesskab

Når projektlederen bliver spurgt, hvorfor man som familie skal deltage, svarer hun uden tøven. »Fordi det er sjovt, fordi det er fællesskab, og fordi det er en anledning til at gøre noget andet, end vi plejer,« siger hun.

Naturens Uge bliver dermed en ramme, hvor børn og voksne kan dele oplevelser, der ikke kræver andet end tid og lyst. Leg og læring går hånd i hånd, og for mange børn kan det blive en åbning til at opdage, at naturen ikke bare er et sted, man passerer, men et sted, man går ind i.

En bevægelse, der vokser

Set i det store billede er Naturens Uge blevet en bevægelse, der hvert år sætter fokus på noget, mange egentlig godt ved, men let glemmer i hverdagens travlhed. For mens hamsterhjulet kører, og hverdagen er fyldt med skærme, møder og aftaler, giver en uge som denne mulighed for at træde ud og mærke noget andet.

»Naturen kan føles højt ravende, men det behøver den ikke være. Det er nemt at tage skridtet ud, og det handler ikke om at præstere, men om at opleve. Den forbindelse til naturen kan noget helt specielt,« siger Fruergaard.

I Fredericia og omegn er der i år rig mulighed for at være med. Om man vælger at kigge på månen, samle smådyr i et vandhul eller gå på opdagelse i skovens rum, er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at man kommer afsted, og at børnene får mulighed for at opleve glæden ved naturen.

Naturens Uge er derfor både en fejring og en påmindelse. En fejring af naturen, fordi vi sætter tid af til at være i den, og en påmindelse om, at det er noget, vi alle kan gøre mere af i hverdagen. For børnene kan ugen være et vendepunkt, der åbner døren til en større nysgerrighed. Og måske er det netop den gnist, der kan skabe en ny bevidsthed om, hvor meget naturen kan give os, når vi giver den plads.