Vi har netop fejret Grundlovsdag. En dag, hvor vi bliver mindet om alt det, vores demokrati hviler på: rettigheder, friheder – og det fællesskab, vi alle er en del af. Jeg havde den store ære at holde årets Grundlovstale på Brenderup Højskole. Og her talte jeg blandt andet om, hvordan demokratiet ikke lever af regler alene, men af den måde, vi taler med – og om – hinanden på.
Og det er desværre mere aktuelt end nogensinde.
For tiden oplever vi en voksende tendens – både i dansk politik og her lokalt – til at gøre det komplekse simpelt og det uenige konfliktfyldt. Hvor politik reduceres til hurtige domme og færdigpakkede sandheder, og hvor uenighed alt for let bliver udlagt som mistillid, magtmisbrug eller mangel på demokratisk forståelse.
Det er ikke nødvendigvis sagerne i sig selv, der bekymrer mig mest. Det er tonen. Den underliggende fortælling. Den insinuation, at dem man er uenig med, handler i ond tro, eller at man “ikke vil lege med de nye” i byrådet, hvis man vælger en anden tilgang. Det efterlader ikke plads til forskellighed – kun til fjendebilleder.
Men et sundt demokrati kan ikke leve af fjendebilleder. Det har brug for forbundethed. Det har brug for den langsomme samtale. Det har brug for mennesker, der tør insistere på, at der sjældent findes én simpel forklaring – men at virkeligheden kræver, at vi bliver i det svære. I det sammensatte.
For når vi gør det hele sort-hvidt, og når vi maler hinanden op i hjørner, så mister vi ikke bare samtalen – vi mister noget dybere. Vi mister tilliden. Og langsomt gør vi det samfund, vi alle skal leve i, mindre åbent og mindre rigt.
Demokrati er ikke kun retten til at tale – det er også evnen til at lytte. Ikke nødvendigvis for at blive enige, men for at forstå. Og det kræver, at vi alle – også os med ansvar i det politiske system – tør sige: “Måske er virkeligheden mere kompleks, end den umiddelbart ser ud.”
Hvis vi ikke gør det, hvis vi opgiver nuancerne for at få ret i overskrifterne, så bliver samfundet ganske vist lettere at forstå – men det bliver også fattigere at være en del af.
Vi har fået friheden med Grundloven. Det er vores opgave at forvalte den med respekt – både for hinanden og for det fællesskab, vi alle er en del af.
