Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Business

Myndigheder undersøger markedet for elbilopladning

Myndigheder undersøger markedet for elbilopladning

FORBRUGER. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført kontrolbesøg i branchen for opladning af elbiler. Besøgene sker på baggrund af en formodning om, at konkurrencereglerne kan være overtrådt.

Styrelsen har i den forbindelse indhentet materiale fra virksomheder i branchen. Materialet skal bruges til at vurdere, om der er grundlag for en sag om mulig overtrædelse af konkurrenceloven.

Det indsamlede materiale vil nu blive gennemgået med henblik på at fastslå, om der findes beviser for, at konkurrencereglerne er blevet overtrådt. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betyder et kontrolbesøg ikke i sig selv, at der er konstateret ulovligheder.

Formålet med kontrolundersøgelsen er at indhente dokumentation, der kan be- eller afkræfte en eventuel overtrædelse. Styrelsen har op til 40 arbejdsdage til at gennemgå materialet fra et kontrolbesøg.

Hvis gennemgangen viser, at der kan være sket en overtrædelse af konkurrenceloven, vil styrelsen arbejde videre med sagen med henblik på at forelægge den for Konkurrencerådet.

Fører sagen til en afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggøre navne på de involverede virksomheder samt yderligere oplysninger om overtrædelsens karakter.

Del artiklen

Læs også

Fire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det privateAnklagemyndigheden rejser ikke tiltale mod ENLY i sag om elpriserJacob Elkjær sorterede tomme flasker bagerst i Kvickly i Middelfart: I dag serverer han 2.000 kuverter om dagen midt i TivoliSnart sover der gæster i Det Bruunske Pakhus