Hos Det Konservative Folkeparti i Middelfart er der ingen tvivl. Noget skal gøres for at løfte elevernes faglige niveau i folkeskolen. Morten Weiss-Pedersen kalder tallene for alarmerende og peger på konkrete løsninger – selvom de koster penge.
»I Middelfart består hver ottende elev ikke afgangsprøven i dansk og matematik. Det er jo en katastrofe,« siger han og fortsætter:
»Københavns Kommune har fundet et Columbusæg med dobbeltlærere i 8. og 9. klasse i dansk og matematik. Det koster penge, ja, men det koster langt mere, hvis vi ikke gør noget. Vi skal sørge for, at de unge kan de basale ting – ellers taber vi dem.«
Dansk Industri foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029. Den idé bakker Weiss-Pedersen op – men han tvivler på, om tidsplanen holder.
»Det er en god idé at efteruddanne lærerne og sikre, at de har de fornødne kompetencer. Det er helt nødvendigt. Men jeg tror, man er meget optimistisk, hvis man tror, man kan nå halvdelen inden 2029. Kan vi bare nå en fjerdedel, er det allerede et stort fremskridt,« siger han.
De konservative ønsker også, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. For Weiss-Pedersen handler det om at give unge et realistisk billede af arbejdslivet.
»Det er vigtigt, at de unge får et indblik i, hvad det vil sige at være i arbejde. Det kan være med til at skabe motivation og give dem en idé om, hvilken retning de gerne vil i. Vi skal væk fra, at folkeskolen bare er teori – de unge skal opleve, hvordan verden ser ud udenfor klasseværelset,« siger han.
Han peger desuden på erhvervsplaymakere som en god løsning.
»Et bindeled mellem skoler, uddannelser og virksomheder giver rigtig god mening. Det er sådan noget, der gør, at alle parter begynder at tage ansvar og opdager, hvor meget potentiale der ligger i samarbejdet.«
Flere fritidsjob og juniormesterlære
Over 65.000 unge i Danmark står uden job og uddannelse, og kun en tredjedel har i dag et fritidsjob. Her ser Weiss-Pedersen behov for handling.
»Vi skal udbrede ordninger som juniormesterlære, hvor unge kan få en snuseperiode i erhvervslivet. Det er en rigtig god idé. Og så skal vi have gjort arbejdsgiverne mere bevidste om at tilbyde fritidsjob til unge. Der ligger et fælles ansvar, og det skal vi tage på os,« siger han.
Transport og mobilitet er en anden barriere, som DI peger på. Her er Weiss-Pedersen enig i, at der skal investeres.
»Vi skal sikre, at busnettet er hjælpsomt for de unge. Og vi arbejder allerede massivt med cykelstier i Middelfart, så den vej skal vi fortsætte. Det handler om at gøre det nemmere for de unge at komme til skole, praktik eller fritidsjob – uden at være afhængige af forældrenes bil.«
Et af forslagene i DI’s udspil er årlig vejledning til ufaglærte studenter, så de ikke går i stå efter gymnasiet. Her ser Weiss-Pedersen et bredt ansvar.
»Det er et fælles ansvar mellem kommunen, de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Vi skal alle bidrage til, at unge bliver rustet til arbejdsmarkedet. Der findes ikke én løsning, der passer til alle – men vi skal stille værktøjerne til rådighed.«
Når han skal pege på den vigtigste investering, tøver han ikke.
»Det er dobbeltlærerordningen i 8. og 9. klasse. Den ser jeg som helt afgørende. Hvis vi vil have faglighed og trivsel tilbage i folkeskolen, skal vi give lærerne de rigtige rammer – og eleverne den støtte, de har brug for,« siger Morten Weiss-Pedersen.