HISTORIE. Den historie, vi lever med, kommer ikke af ingenting. Den skrives af mennesker, der var villige til at betale den højeste pris. Sådan lød budskabet fra partiformand Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti, da hun holdt tale under årets højtidelige fejring af 6. juli-dagene i Fredericia.

Fra første færd satte hun en klar tone af både historisk respekt og nutidig refleksion, da hun, iklædt rødt og hvidt, trådte frem for byens borgere. Med udsigt til Fredericias velkendte historiske rammer mindede Mona Juul om, at den frihed, vi i dag tager for givet, engang blev vundet i blod og mudder, kanonild og desperation. En frihed, der stadig er skrøbelig og som kræver, at vi aldrig slækker på opmærksomheden.

»Det er 176 år siden, at en frihedskamp blev kæmpet lige her i Fredericia. Det var en kamp om territorier, det var en kamp om frihed. Og det var en kamp om Danmark,« lød det med klar røst fra partiformanden.

Hun dvælede ved den nat for snart to århundreder siden, hvor 512 danske landssoldater døde, og yderligere 1.344 blev såret. Juul lagde ikke fingrene imellem, da hun beskrev sceneriet fra dengang, hvor kvinder og børn var tvunget ned i kældrene, mens kanonkuglerne bragede igennem luften og unge mænd stod side om side i et inferno af frygt og mod.

»Når vi prøver at forestille os, hvordan slagmarken så ud dengang, er det svært at begribe, fordi det er så langt fra vores moderne og komfortable hverdag. Men vi skal aldrig glemme, at det har været hårdt. Vi står her i dag, fordi vores forfædre forsvarede fædrelandet med deres liv,« sagde Mona Juul.

Hendes tale trak paralleller mellem fortiden og nutiden, mellem de generaler som Bülow, Rye og de Meza, der strategisk førte tropperne til sejr, og nutidens ledere, der ikke kan lykkes uden at have deres folk med sig. Her gled historien ubesværet over i en aktuel refleksion om lederskab, om fællesskabets betydning og om nødvendigheden af at kæmpe for noget større end én selv.

»Jeg har engang lært, at hvis man som leder går forrest, men ikke har folk med sig, så er man bare ude at gå en tur. De her mandfolk dengang, de var ikke bare på tur. De vidste, at succes kun kommer, når tropperne tror på sagen,« understregede hun.

Mona Juul tog sig også tid til at rette blikket mod nutidens unge, der efter hendes mening måske ikke altid får givet det nødvendige værdisæt med videre fra tidligere generationer. Her handlede det ikke kun om at overlevere historisk viden, men snarere om at viderebringe forståelsen af, hvad frihed, demokrati og ansvar indebærer.

»Når jeg ser alle de dejlige unge mennesker rundt om i landet med eller uden huer på hovedet, kan jeg ikke lade være med at tænke. Har min egen generation været god nok til at ruste dem til livet? Ikke bare med viden, men med værdier. Og med en dyb forståelse af, hvad der er værd at kæmpe for,« lød det spørgende fra Mona Juul fra talerstolen.

Netop kampen for værdier står ifølge Mona Juul mere centralt end nogensinde. Hun drog en direkte parallel mellem fortidens historiske slag i Fredericia og nutidens udfordringer, hvor både frihed og demokrati igen sættes under pres af Ruslands krig mod Ukraine.

»Putins krig er jo ikke bare mod Ukraine. Det er en krig mod Vesten, mod vores måde at leve på,« sagde Mona Juul og fortsatte:

»Demokrati, det kræver, at alle deltager. Og en åndelig oprustning, det er noget, man lærer gennem generationer. Hvordan forsvarer vi et land, hvis vi ikke ved, hvad vi står for? Hvordan bærer vi arven fra 1849 videre, hvis vi ikke kan formulere, hvad frihed, demokrati og fællesskab betyder i dag? Hvordan opdrager vi nye generationer til at tage ansvar, hvis vi selv glemmer, hvad vi skylder dem, der kom før os?«

Som afslutning hyldede Mona Juul de faldne soldater og appellerede direkte til nutidens generationer om at leve op til den arv, som de har efterladt – arven fra dem, der betalte den højeste pris for vores frihed.

»Vi ærer dem jo med smukke blomsterkranse, og vi ærer dem med kanonsalutter, processioner og flotte taler. Ligesom det skal være. Men vi skal bare huske, at vi først og fremmest også ærer dem ved at leve op til det ansvar, som de har efterladt her hos os. Vi ærer dem ved at holde fast i demokratiet. Ved at tage ansvar for vores fællesskab,« sagde Mona Juul.

Og således rundede hun af med en personlig hyldest til de soldater, som faldt i kampen for Danmark.

»Ære være mindet om de tapre danske soldater. Og længe leve det Danmark, de døde for.«