MIDDELFART. Der var midsommerstemning, toner af Rasmus Seebachs »Under stjernerne på himlen« og udsigt til Lillebælt, da minister for grøn omstilling og folketingskandidat i Middelfart-kredsen, Jeppe Bruus, deltog i Sankt Hans-arrangementet ved Restaurant Marsvinet i Middelfart mandag aften.
I samtale med AVISEN talte Jeppe Bruus engageret og reflekteret om de store linjer i både verden og vores fælles hverdag – fra marsvin i Lillebælt til geopolitiske spændinger og det samfund, vi sammen er med til at forme.
Med Sankt Hans som kulisse og flammernes skær som symbol på både varme og håb, satte han ord på en fejring, der ifølge ham handler om mere end tradition.
»Sankt Hans handler dybest set om fællesskab – om at samles ved bålet og ved lyset. Og netop det med lys og optimisme har vi brug for i en tid, hvor meget kan virke mørkt,« sagde han og lagde vægt på, at det netop nu er vigtigt at holde fast i det, vi tror på: åbenhed, fællesskab og demokratiske værdier.
Han satte samtidens uro i perspektiv og nævnte specifikt Rusland, Iran og Kina som eksempler på stater, hvor styret ikke bygger på demokratiske idealer, men på kontrol, censur og frygt. Han pegede samtidig på, at selv i vestlige demokratier findes der kræfter, der forsøger at udhule fællesskabet – blandt andet gennem teknologiske monopoler, der samler magt og påvirker den offentlige debat.
»Selvom regimerne i Rusland, Iran og Kina er meget forskellige, forenes de af ønsket om at bevare magten og undertrykke deres egne befolkninger. Og det er dybest set det samme, vi ser i dele af den digitale verden, hvor tech-giganter koncentrerer magt og rigdom og trækker i trådene,« sagde Jeppe Bruus.
Hans budskab var klart: Vi skal ikke lade os lamme af udviklingen, men bruge vores stærke demokratiske tradition som værn mod både ydre og indre trusler.
»Det bedste modsvar er vores demokrati, vores rettigheder og vores muligheder – det, at vi har et demokratisk selvværd. Det er ikke noget, vi må tage for givet, men noget vi må stå op for og værne om – hver eneste dag.«
Ministeren knyttede også sin aktuelle rolle som ansvarlig for den grønne trepart til det konkrete og nære – med udgangspunkt i samtalens ramme: Restaurant Marsvinet, smukt beliggende ved vandet i Middelfart.
»Nu sidder vi her på Marsvinet – og vi kender alle marsvinene i Lillebælt. Når bestanden af torsk og sild falder, lider marsvinene. Det er et konkret eksempel på, at det grønne handler om noget nært og håndgribeligt. Noget, vi kan gøre bedre – sammen,« sagde Jeppe Bruus og understregede, at grøn omstilling ikke kun er et globalt mål, men også et lokalt ansvar.
Han betonede, at den grønne trepart netop handler om at samle parterne – arbejdsmarkedets, erhvervslivets og civilsamfundets aktører – for at finde fælles løsninger, der både beskytter naturen og skaber nye muligheder for vækst og arbejdspladser. Og han gjorde det klart, at det er i fællesskab, at Danmark skal løse klimakrisen.
I samtalen reflekterede Jeppe Bruus også over sin egen vej ind i politik og det særlige ansvar, der følger med, når man som folkevalgt skal navigere i en tid præget af kriser og forandring.
»Coronakrisen lærte os, at politik betyder noget. Vi valgte ikke at skære ned, men at investere – og det har gjort en forskel,« sagde han og pegede på, at det var en bevidst beslutning at udvise tillid til erhvervslivet og samfundet frem for at trække i nødbremsen.
Han fremhævede særligt erhvervslivets betydning i krisetider og den vilje, som mange virksomheder viste til at investere i fremtiden, selv da usikkerheden var størst.
»Vi kom igennem krisen, fordi nogen turde tro på fællesskabet og på, at det kunne lade sig gøre. Det krævede mod – og det blev understøttet af politiske beslutninger,« sagde han og pegede på, at fremtidens samfund skal bygges på samme opskrift: Samarbejde, tillid og viljen til at tage ansvar.
På spørgsmålet om, hvordan man som menneske og politiker navigerer i en verden præget af krig, uro og informationskaos, svarede Jeppe Bruus med både alvor og nærvær.
»Det skræmmende er, at vi til sidst slukker for nyhederne. Ikke fordi vi er ligeglade, men fordi det bliver for meget. Men vi må ikke vende os væk. Vi må tale med vores børn og unge – og med hinanden – om, hvordan vi forholder os til det,« sagde han og understregede, at løsningen ikke er at flygte fra virkeligheden, men at søge mening og sammenhold i det nære.
Han opfordrede til at fastholde samtalen, også når verden virker uoverskuelig, og fremhævede værdien af at mødes i virkeligheden frem for at lade algoritmer og sociale medier definere vores verdenssyn.
»Ikke for at drukne i mørket, men for at søge lyset og det positive i fællesskabet. Og så skal vi støtte de medier, der giver os troværdig information og perspektiv. For det er dem, der hjælper os med at forstå og tage stilling,« lød det fra ministeren.
Interviewet fandt sted i skæret af midsommeraftenen ved Marsvinet – og blev fulgt tæt af gæsterne, der lyttede intenst. Ikke mindst ministerens egen søn, der fulgte sin far med nysgerrighed og stolthed i blikket, men også med flere kommentarer og spørgsmål undervejs. Han ville så gerne være med i interviewet.
