Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Business

Middelfart-virksomhed henter tidligere Trustpilot-profil til ledelsen

Middelfart-virksomhed henter tidligere Trustpilot-profil til ledelsen

Middelfart-virksomheden Personpilot styrker nu ledelsen med Joakim Ditlev, en profil med baggrund inden for vækst og digital omstilling.

Joakim Ditlev, tidligere marketingansvarlig i Trustpilot, har i flere år hjulpet virksomheder vest for Storebælt med at navigere i digitale forandringer og produktlanceringer.

- Der bliver snakket meget om at fastholde medarbejdere og om værdien af forskellighed for tiden. Men der findes ikke mange værktøjer, som kan føre det ud i arbejdsdagen i praksis. Så jeg ser et stort potentiale for Personpilot for at udbrede en mere lyttende og empatisk tilgang til samarbejde og ledelse i både private virksomheder og offentlige institutioner, fortæller Joakim Ditlev, der selv er bosat i Middelfart.

Personpilot har allerede samarbejder med flere store virksomheder som Vattenfall og DIS/CREADIS. Virksomhederne anvender Personpilots værktøjer til at kortlægge medarbejderes personprofiler, hvilket ifølge Personpilot kan mindske misforståelser og hjælpe ledere med at sammensætte mere harmoniske og effektive teams.

Malthe Ludvigsen, der er en af de ledende kræfter bag Personpilot, udtaler, at Ditlev er en værdifuld tilføjelse til teamet:

- Joakim bliver en central del af Personpilot-teamet og vores vækstrejse, og jeg er overordentlig glad for at have en kapacitet som ham ombord. Potentialet for Personpilot’s platform er stort og internationalt, og indfrielsen af dette potentiale kræver et stærkt team med en bred vifte af kompetencer.

Del artiklen

Læs også

Yasmin kom som tilflytter og blev en del af fællesskabet - nu har hun én besked til andre: Kom, kom, komGittes butik er vokset ud af sine lokaler: Nu åbner hun en helt ny Please Stay i VendersgadeKolding har mistet hver femte specialbutik, men omsætter for mereFire ud af ti offentligt ansatte vil have mindst en fjerdedel mere i løn for at skifte til det private