Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Politik

Mette Frederiksen mødes med europæiske topledere om kriser og samarbejde

Mette Frederiksen mødes med europæiske topledere om kriser og samarbejde

Statsminister Mette Frederiksen rejser tirsdag den 28. januar til Berlin, Paris og Bruxelles for at mødes med nogle af Europas mest indflydelsesrige ledere. Her skal hun drøfte det europæiske samarbejde og aktuelle udfordringer med Tysklands kansler Olaf Scholz, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Natos generalsekretær Mark Rutte.

Statsministeren fremhæver vigtigheden af det europæiske samarbejde i en tid præget af kriser og geopolitiske forandringer.

- Danmark er et lille land med stærke alliancer. Og en del af et stærkt europæisk fællesskab, hvor vi sammen kan håndtere de udfordringer, vi står over for. Vi har før stået over for store prøvelser. Det europæiske samarbejde har vist sit værd med håndteringen af en række kriser de senere år, siger Mette Frederiksen.

Europa i en ny geopolitisk virkelighed

Med krigen i Ukraine og skiftende magtbalancer på verdensscenen er Europa nødt til at styrke sin selvstændighed og handlekraft, understreger statsministeren.

- Europa står i en alvorlig situation. Med krig på kontinentet og skift i den geopolitisk virkelighed. I sådan en tid er det afgørende med sammenhold. Derfor er det vigtigt for mig hele tiden at være i tæt dialog med mine europæiske kollegaer og allierede. For at pleje Danmarks interesser og styrke vores fælles position. For selvom vi er kommet et stykke ad vejen, skal Europa kunne meget mere selv, siger hun.

Del artiklen

Læs også

Fredericias administration og ledelse ligger beregningsteknisk 168,6 millioner kroner over de ti billigste kommunerMiddelfart bruger mindre end de fleste kommuner på specialområderFredericia er blandt de kommuner i landet, der bruger mest på specialområderTrådværket skal høre til Vestre Skole