UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.

Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.

Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.

Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.

»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:

»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«

Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.

Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.

»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.

Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.

At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.

»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«

Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.

I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.

Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.

Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.

»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«

Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.

Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.

»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.