KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.

Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.

»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.

Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«

Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.

»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.

Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.

»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«

Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.