POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Tallene har udløst en bred politisk debat, og for SF’s byrådsmedlem Malene Søgaard Andersen peger de på en udfordring, som kommunen har kendt til længe.
»Vi har jo en særlig opgave i Fredericia. Det har vi haft igennem en årrække,« siger hun og henviser til, at både tidligere og nuværende byråd har arbejdet målrettet med at få flere borgere varigt i arbejde. »Tallene viser jo, at det også er den udfordring, det nye udvalg nu skal forholde sig til.«
Hun understreger samtidig, at Fredericias placering ikke kan forklares med én enkelt årsag. I stedet deler kommunen flere strukturelle vilkår med andre kommuner, som ofte ligger højt i statistikkerne over offentlig forsørgelse. »Vi er jo ikke en udkantskommune, og vi er heller ikke en landkommune. Men vi bliver mødt af nogle af de samme udfordringer, som nogle kommuner klassisk står med.« For SF-politikeren handler forklaringen i høj grad om socioøkonomiske forhold. »Det handler både om uddannelsesniveau og om det socioøkonomiske niveau i kommunen. Der er mange parametre i spil, og det er dem, vi er nødt til at tage højde for, når vi skal finde løsninger.«
Hvor flere politikere har udtrykt utilfredshed med, at Fredericia i nationale opgørelser ofte placeres tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger Malene Søgaard Andersen en anden tilgang. Hun peger på, at Fredericia på flere socioøkonomiske parametre deler vilkår med kommuner, der traditionelt ligger højt i statistikkerne over offentlig forsørgelse.
»Rent socioøkonomisk ligger vi i den ende. Det er kommuner, vi godt kan sammenligne os med – og derfor har vi også en stor og vigtig opgave i at tage hånd om udfordringen.« For hende handler spørgsmålet mindre om placeringer i opgørelserne og mere om, hvilke vilkår og udfordringer tallene afspejler. »Det forpligter os politisk.«
Bekymring over lokal stigning
Set i lyset af forskellene mellem Fredericia og landsgennemsnittet vækker den lokale udvikling samtidig bekymring. I modsætning til udviklingen på landsplan har Fredericia nemlig oplevet en mindre stigning i andelen af borgere på offentlig forsørgelse. »Generelt er det jo bekymrende, at tallene falder på landsplan, mens det går den forkerte vej i Fredericia – også selvom stigningen ikke er stor,« siger Malene Søgaard Andersen.
Udviklingen understreger ifølge hende, hvor central en rolle det nye Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalg får. »Det er en fortsættelse af det arbejde, der allerede er blevet lavet i det tidligere udvalg. Men tallene viser også, at der er noget, vi skal blive endnu bedre til.«
På spørgsmålet om der politisk er gjort nok indtil nu, anlægger hun en nuanceret vurdering. »Der er iværksat en række initiativer på området. Men man kan altid diskutere, om man har gjort nok.« Tallene peger for hende på, at der fortsat er behov for at justere indsatser og tilbud. »Ellers ville udviklingen jo formentlig have set anderledes ud. Det kan altid blive bedre og klogere, og derfor er det fint, at vi får de her tilbagemeldinger, så vi ved, hvad vi skal justere politisk.«
Økonomi, udligning – og blikket fremad
Den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse har også mærkbare konsekvenser for Fredericia Kommunes økonomi, bemærker Malene Søgaard Andersen. I den sammenhæng fremhæver hun den varslede udligningsreform som et centralt element i den videre debat. »Vi afventer lige nu en udligningsreform, som regeringen skal komme med et bud på. Det her er en reel udfordring for de kommuner, der har flere udgifter end andre.«
Hun peger samtidig på, at forskellene bliver tydelige, når Fredericia sammenlignes med de største bykommuner. »København, Aarhus og Odense har generelt en bedre økonomisk situation på det her område, end vi for eksempel har.« Derfor håber hun, at en kommende justering af udligningssystemet i højere grad vil tage højde for kommuner med store sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer. »Det ville være kærkomment, hvis der blev lavet en justering, så vi i højere grad bliver kompenseret for de økonomiske udfordringer, vi står med – både menneskeligt og økonomisk.«
Når hun ser fremad, er fokus dog ikke rettet mod bestemte procentsatser eller placeringer i statistikkerne. For Malene Søgaard Andersen handler beskæftigelsesindsatsen i sidste ende om mennesker. »Jeg håber, at flere mennesker kommer i arbejde generelt. Det er til gavn for den enkelte, og det er til gavn for vores fællesskab.« For hende er det her, den egentlige værdi ligger. »Det er ikke tallene i sig selv, der er målet.«










