Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkKrimi

Mænd forsøgte at narre sig adgang til lejlighed for at “tjekke” radiatorer

Mænd forsøgte at narre sig adgang til lejlighed for at “tjekke” radiatorer

To mænd forsøgte mandag aften at skaffe sig adgang til en lejlighed på Sønder Voldgade i Fredericia. De påstod, at de skulle tjekke radiatorer og varmeanlæg – men anmelderen gennemskuede dem med det samme. Hun havde kun gulvvarme. Da hun afviste dem, stak de hurtigt af.

Ifølge politikommissær Michael Schuh fra Patruljecenter Syd modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelsen klokken 19.45, da en borger kontaktede dem om den mistænkelige hændelse.

– To mandspersoner banker på døren og siger, at de skal undersøge radiatorer og varmeanlæg i lejligheden. Men anmelderen oplyser, at vedkommende har gulvvarme, og det får de to mænd til at forlade stedet igen, forklarer Michael Schuh.

Formentlig forsøg på tricktyveri

Selvom det ikke er bekræftet, hvad mændenes hensigt præcist var, vurderer politiet, at der sandsynligvis er tale om et forsøg på bedrageri eller tricktyveri.

– Vi kan jo ikke sige præcis, hvad ærindet har været, men det er formentlig et forsøg på bedrageri, tricktyveri eller tyveri af en eller anden art, siger politikommissæren.

Politiet opfordrer jævnligt til, at man er opmærksom på lignende episoder og ikke lukker ukendte personer ind, medmindre de har en troværdig forklaring.

Læs også

Glemt sukkergryde udløste brandalarm på IBCKvinde trak kniv frem på værtshus og gav den til en mandStandset bag rattet – testede positiv for hashTyv startede minilæsser og kørte den gennem hegnet – men nåede ikke langt