Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkSport

Lukas Jørgensen ude af EM efter alvorlig knæskade

Lukas Jørgensen ude af EM efter alvorlig knæskade

Danmarks landshold må undvære stregspilleren Lukas Jørgensen resten af EM-slutrunden. En scanning mandag har bekræftet, at han har revet det forreste korsbånd over i knæet.

Skaden skete i søndagens kamp mod Rumænien, og dermed er EM slut for den 25-årige stregspiller, der til daglig spiller i Flensburg-Handewitt. Der venter nu en operation og et længere genoptræningsforløb.

»Det er lidt uvirkeligt lige nu, og måske ikke helt gået op for mig. Jeg går en hård tid i møde, og det skal synke ind. Men heldigvis er der ikke andre skader i knæet,« siger Lukas Jørgensen.

Han sender samtidig en stor tak for den opbakning, han har mødt.

»Jeg er meget rørt over den opbakning, jeg har mødt alle steder fra. Både fra mine holdkammerater på landsholdet og i klubben – og også fra tilskuerne i Boxen. Det betyder virkelig meget for mig,« siger han.

Der bliver ikke indkaldt nogen erstatning for Lukas Jørgensen, og den danske EM-trup fortsætter dermed turneringen med 18 spillere.

Læs også

FHK-spillere efter nederlaget: En elendig anden halvlegRibe-Esbjerg tog luften ud af premierefesten i FredericiaFHK jagter de første hjemmepoint mod Ribe-EsbjergFC Fredericia jagter point mod ubesejrede Hvidovre