Venstres Louis Lindholm mener, at huslejen på kommunale plejehjem skal gennemgås. De ældre skal kunne betale for et trygt hjem – uden at ende i økonomisk armod.

Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, bliver boligen ofte mindre – men huslejen større. Det er en udvikling, som også undrer Louis Lindholm (V), der sidder i Senior- og Socialudvalget i Fredericia.

»Ja, de oplever, at det bliver dyrere, selvom det bliver mindre. Det giver umiddelbart ikke mening,« siger han.

Han peger dog på, at huslejen altid afhænger af, hvad man flytter fra – og til.

»Jeg ved ikke lige konkret, hvordan man stiller det regnestykke op, fordi hvis jeg sælger mit hus og flytter på plejehjem, så kan det godt være, det bliver dyrere for mig at bo der, fordi jeg har solgt et hus ned. Det er ikke simpelt. Man kan ikke bare generalisere det. Det kræver, at man ser på den enkelte, hvad man kommer fra, og hvor man flytter hen,« siger han.

Betaler for fællesarealer

En del af forklaringen på de høje huslejer er, at beboerne betaler for fællesarealer – gangarealer, opholdsrum og fælles spisestuer – som en del af deres leje.

»Det er rigtigt, det skal man jo,« siger Lindholm, men han stiller spørgsmålstegn ved, om det bør være sådan.

»Man kan godt sige, at det ikke er rimeligt. Men det er jo den måde, man har lagt huslejen med kvadratmeterne ud. Man skal jo betale for boligen – altså for plejehjemmet – og så er det spørgsmålet, hvem der skal betale for arealet. Er det kommunen? Det kunne det godt være,« siger han.

Han påpeger, at modellen ligner den, man kender fra almindelige lejeboliger.

»Det gør man jo også i en boligforening. Du betaler også for trapperopgangen. Men jeg er enig i, at det er noget, man godt kunne kigge på,« siger Lindholm.

Svært at forklare de ældre

Når ældre borgere flytter i plejebolig og oplever, at huslejen stiger med flere tusinde kroner, er det ifølge Lindholm svært at give et forståeligt svar.

»Jeg kan jo ikke lige svare på, hvordan man forklarer dem det,« siger han. »Men det, der ligger i huslejen, er jo, at man betaler en del af fællesarealet – gangarealet, hvor man sidder og spiser og sådan noget.«

Han mener, at det bør undersøges, om der findes en anden model for, hvordan huslejen beregnes.

»Det vil kræve, at man kan lave en anden huslejeafregning. Og så skal man finde ud af, hvem der så skal betale for fællesarealet. Det kunne jo være, at det kan opføres under boligstøtte eller lignende,« siger han.

»Det er ikke rimeligt«

For Louis Lindholm er der dog ingen tvivl om én ting: Det er ikke rimeligt, at ældre borgere ender med næsten ingen penge, når huslejen og faste udgifter er betalt.

»Det synes jeg ikke er rimeligt,« siger han.

Han understreger, at økonomien skal give plads til et værdigt liv.

»Huslejen skal jo ikke være større, end at man også kan have et ordentligt liv. Man skal jo have mulighed for at leve – ikke bare overleve,« siger han.

Selv om han ikke kender de præcise beløb for huslejer i Fredericia, mener Lindholm, at kommunen bør tage sagen op.

»Jeg tror, det vil kræve, at man får gransket godt i det og ser, hvordan det hænger sammen. Det skal vi have kigget på,« siger han.

Ikke fattige af at blive gamle

Louis Lindholm understreger, at debatten handler om værdighed og respekt for de mennesker, der gennem et langt liv har bidraget til samfundet.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal sidde på et plejehjem og være fattig, fordi man skal bruge pengene på husleje. Det er ikke sådan, det skal være,« siger han.

Han erkender, at reglerne for huslejeberegning er komplekse, men han ønsker, at Fredericia skal være en kommune, hvor de ældre ikke ender i økonomisk pres.

»Huslejen skal være til at betale – og man skal have noget tilbage, så man kan have et ordentligt liv. Det er det vigtigste,« siger Louis Lindholm.