BUSINESS. Når man træder ind i Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Fredericia, møder man ikke bare duften af friske blomster. Man mærker også et venskab, der har vokset sig stærkt gennem to årtier. I dag fejrer Lone Eriksen og Irene Stokholm Rasmussen 20-års jubilæum som makkerpar i butikken – et samarbejde, der har sat sine spor både i forretningen, i venskabet og i hjertet af mange kunder.

De to smiler til hinanden, mens de prøver at forstå, hvordan tiden er fløjet. »20 år? Sammen? Hvordan er den tid lige gået? Hurtigt – og godt,« siger Lone og Irene sammen med et grin.

Det er ikke store armbevægelser eller højtidelige taler, men et ægte, varmt makkerskab, som er blevet stærkere år for år. »Jeg tror ikke, vi har tænkt så meget over, at det nu er 20 år. Det er bare gået. Vi har været igennem meget – ikke nedture, men mange hårde ting. Og vi har stået skulder ved skulder hele vejen,« siger Lone og Irene.

Irene nikker og tilføjer: »Vi kender hinanden så godt, at vi næsten kan fuldende hinandens sætninger. Nogle gange er det som et gammelt ægtepar, hvor man ikke engang behøver sige tingene højt, fordi den anden allerede ved det.«

Lone har været en del af Gardenia Blomster siden 1993, og hun husker tydeligt, da en ung, stille pige trådte ind i butikken for 20 år siden. »Irene var meget stille og introvert dengang. Det har været fantastisk at se hendes udvikling. Hun er vokset med opgaven og blevet en kæmpe del af alt, hvad Gardenia er i dag,« siger Lone.

I dag er det svært at forestille sig butikken uden hende. »Hun kender kunderne, både de faste og firmakunderne. Folk hilser på Irene, som om hun er en institution i Fredericia. Hun er lige så meget en del af butikken, som jeg selv er,« siger Lone.

For Irene har samarbejdet med Lone været livsforandrende. »Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå bag en disk og tale med kunder. Jeg var ikke den udadvendte type. Men jeg har udviklet mig – helt klart. Lone og de andre har givet mig troen på, at jeg kunne. Jeg føler mig virkelig som blomsterpige helt ind i hjertet,« siger hun.

De to kvinder er ikke bare kolleger. De er blevet veninder, nærmest familie. »Vi har delt meget mere end arbejdet. Vi har også talt om børneopdragelse, livets små og store udfordringer. Jeg er jo 15 år ældre end Irene, så jeg har haft lidt mere erfaring at dele ud af. Og vores familier kender hinanden. Selv min hund kommer forbi butikken – den er næsten en del af familien her,« siger Lone med et smil.

Det stærke fællesskab rækker ud over butikken. Gardenia Blomster har i mange år støttet forskellige velgørenhedsinitiativer, og netop i denne uge går en del af salget til Kræftens Bekæmpelse. »Vi har tidligere doneret fra vores onsdags- og fredagsbuketter, og nu gør vi det igen. Det er vigtigt for os at støtte, hvor vi kan. Kræft rammer så mange, og de fleste kender nogen, der har været berørt,« siger Lone.

Denne uge står i de lyserøde farvers tegn. »Vi har lavet en buket i røde og pink nuancer – farverne fra Støt Brysterne-kampagnen. For hver buket, vi sælger, donerer vi et beløb. Det er vores måde at give lidt tilbage,« fortæller hun.

Og hvordan holder man energien oppe efter så mange år? Svaret kommer næsten i kor. »Vi sparrer med hinanden. Hvis den ene har en dårlig dag, så tager den anden over. Hvis jeg er presset som chef, siger Irene altid: Det skal vi nok klare. Og hun har ret – vi har klaret så meget andet, så klarer vi også det,« siger Lone.

»Vi tror på det,« tilføjer Irene. »Der er plads til alt her – både grin og tårer. Og når vi har haft en hård dag, får vi et af de der ufrivillige grineflip, hvor alt bare slipper. Så kan vi stå og grine, til vi næsten får ondt i maven. Og det gør, at vi kan tage en dag mere med godt humør.«

Det tætte forhold stopper ikke, når butikken lukker. »Når vi har stået her i ti timer, så ringer vi til hinanden på vej hjem. Bare lige for at sige, at vi er kommet godt af sted – eller for at grine lidt videre,« siger Lone.

Når de taler om fremtiden, er der ingen store forandringer i sigte. »Jeg håber, vi kan fortsætte sådan her i mange år endnu. Vi hænger i med næb og klør, og vi gør det bedste, vi har lært. Vi tager de roser, vi får, og dem får vi heldigvis mange af. Så længe kunderne går herfra med et smil, og vi stadig kan grine sammen, så er det det vigtigste,« siger Lone.

For Irene betyder det alt, at hun stadig hver dag kan gå på arbejde med lyst og glæde. »Jeg håber, det bliver ved længe endnu. Vi har et godt samarbejde, et godt team og masser af hjerte i det, vi laver. Det er ikke bare blomster – det er liv,« slutter hun.