POLITIK. 320 unge i Middelfart står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,14 procent af de 15-24-årige i kommunen og ligger dermed væsentligt over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og for Venstres byrådsmedlem Line Thingberg er konklusionen klar.

»Jeg tænker, at det er meget alvorligt. Jeg har tidligere skrevet en klumme om ungeløftet, fordi jeg både sidder i skoleudvalget og i beskæftigelsesudvalget. At vi ligger næsten to procentpoint over landsgennemsnittet, det er dybt bekymrende. I bund og grund er det jo 43.000 unge mennesker på landsplan, der står uden for arbejds- eller uddannelsessystemet. Det er helt forfærdelige tal, og at Middelfart ligger så højt, er bare rigtig øv,« siger hun.

Skoleværing og segregation

For Line Thingberg hænger en del af forklaringen sammen med folkeskolen. »Vi har haft en tendens til større segregering i Middelfart, og det betyder, at nogle af de unge, som i forvejen har det svært, risikerer at ende i statistikken. Mange af dem har måske ikke fået færdiggjort en STU eller kommer aldrig videre i systemet. Og det handler ikke om, at de ligger hjemme på sofaen og laver ingenting. Mange af dem er simpelthen for dårlige, på den ene eller anden måde, eller har en psykiatrisk diagnose. Men derfor skal de jo stadig hjælpes.«

Hun peger særligt på problematikken med skoleværing som en tidlig indikator. »Med de nye udfordringer vi ser, er skoleværing blevet et kæmpe problem. De unge, der bliver væk fra skolen, er ofte dem, vi ser senere i statistikken uden job eller uddannelse. Og det er jo ikke, fordi de ikke vil i skole. Skoleværing er et symptom på, at de har det dårligt. Derfor skal vi ind i forløbet meget tidligere.«

Tidlig indsats og praktiske løsninger

Line Thingberg mener, at indsatsen skal sættes ind fra de små klasser og med et langt stærkere fokus på forældreansvar. »Når først man begynder at give sit barn lov til at blive hjemme, fordi det har lidt ondt i armen, så er man allerede i gang. Jeg ser det i mit daglige arbejde – det starter meget tidligere, end mange tror. Derfor skal vi ind og snakke med børnene og forældrene allerede i de små klasser.«

Hun efterlyser mere praksisnære tiltag og tættere samarbejde mellem kommune og virksomheder. »Det handler om at få fat i de unge og give dem noget at stå op til. Om det så er et fritidsjob, et praktikforløb eller noget helt andet, så er det dér, vi skal starte. Og virksomhederne skal også tage deres andel. Nogle unge har brug for, at en mester nærmest kommer og henter dem om morgenen. Sådan er det, og det må vi forholde os til.«

Et spørgsmål om handling

Regeringens målsætning er, at andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres til 3,5 procent i 2030. For Line Thingberg er det en smuk ambition, men hun tvivler på, at det sker uden markante initiativer.

»Jeg vil ønske, at jeg kunne sige ja, at vi kan nå det. Det skal vi selvfølgelig stræbe efter. Men det kræver handling nu, og det kræver meget handling. Ellers sker det ikke. Hvis vi ikke sætter noget i gang hurtigt, bliver det kun værre. Jo længere de unge er væk fra uddannelse eller job, jo sværere bliver det at få dem ind igen.«

En klar opfordring

Line Thingberg ser derfor et presserende behov for at sætte nye tiltag i værk. »Vi er nødt til at prøve flere ting af, også selvom vi ikke har den fulde evidens. Vi skal trække på den viden, vi allerede har, og få dem i spil nu. Ellers taber vi endnu flere unge. Det kan vi ikke være bekendt.«