Der er tidspunkter i et lokalsamfund, hvor samtalen begynder at løbe hurtigere end virkeligheden. Hvor der opstår et mellemrum mellem det, der siges højt, og det der faktisk kan dokumenteres. Hvor krogene fyldes med rygter, antagelser og de berømte “jeg har hørt at”. Det er en dynamik, der hører enhver valgkamp til, men som samtidig afslører noget om klimaet i en by: nemlig hvor stor forskel der kan være mellem ord og handling.
Fredericia er midt i en intens periode. Politiske skillelinjer tegnes op, alliancer skifter, og store ord står i kø for at blive sagt. Det er naturligt i en valgkamp, men det er også i disse perioder, at man bliver mindet om forskellen mellem det menneskelige og det politiske. Et menneske kan være venligt, imødekommende og i sin fremtoning både skriftligt og mundtligt sige alt det rigtige. Men når det menneske er politiker, vurderes han ikke på sine smil eller sine formuleringer, men på sine handlinger. Og det er ofte her, forskellen viser sig. En politiker kan sige, at han lytter, at han ønsker dialog, at han vil samarbejde, men hvis adfærden i praksis – dokumenteret i aktindsigter, optagelser og interviews – viser noget andet, så er det handlingerne, der tæller. Som jeg tidligere har skrevet: Det er ikke det, du siger. Det er løgnen i sig selv.
Derfor er det afgørende, at vi som avis bliver ved med at bygge vores journalistik på fakta, ikke følelser. Vi undersøger, læser, dokumenterer og forelægger det, vi finder. Vi skriver ikke for at gøre nogen glade eller vrede, men for at belyse det, der faktisk foregår. Vores opgave er ikke at gengive stemningen i krogene, men at holde os til substansen. Det er ikke vores ambition at forvrænge eller farve. Vores ambition er at bringe det frem, der ellers ville ligge i skyggerne.
Når der cirkulerer rygter og krogsnak, følger vi ikke trop. Vi vender os mod dokumenterne, mod mailtråde, mod optagelser, mod de faktiske konsekvenser for borgere og erhvervsliv. Der ligger respekt i den tilgang: respekt for læserne, for demokratiet og for byen. Og også respekt for dem, vi skriver om. Den mest fair behandling, en politiker kan få, er at blive målt på sine egne handlinger. Ikke på rygter, ikke på spin, ikke på personlighed eller charme – men på fakta.
Fredericia er en by med stærke stemmer, stærke følelser og stærke holdninger. Det skal den være. Men stærke holdninger kan ikke stå alene. De skal have jordforbindelse i virkeligheden. Vi har i de seneste uger set en række politikere sige, at de lytter, at de forstår, at de vil samarbejde. Og samtidig har vi kunnet dokumentere noget andet i mails, aktindsigter og optagelser. Det er ikke en modsætning, man kan forklare væk med patos. Det er en modsætning, der kræver ansvar.
Vi står fast på vores metode. Vi forholder os til fakta, ikke følelser. Vi anerkender menneskelighed, men vi lader os ikke forføre af retorisk varme. Det, der tæller i offentlig forvaltning, er ikke stemningen i et lokale, men sandheden i de dokumenter, der ligger bag.
I en tid hvor mange forsøger at gøre journalistik til en kampplads, vælger vi at være det modsatte: et fast punkt i en uge, hvor så meget flytter sig. Vi fortsætter med at afdække, hvad der kan bevises. Ikke mere, ikke mindre. For sandheden har det med at være det eneste, der består, når alle andre fortællinger er løbet tør for luft.
Og det er sådan, det skal være. Ikke for vores skyld. Men for byens.
