Der er billeder, der fortæller mere end tusind ord – og så er der billeder, der forsøger at overdøve dem. Billedet fra Fredericia Vold, hvor den socialdemokratiske udvalgsformand John Erik Nyborg og direktør Morten Christensen står side om side og smiler foran Danmarks Port, tilhører den sidste kategori
Det forestiller fremskridt, men afslører i virkeligheden en kultur.
En kultur, hvor magten tror, den kan male virkeligheden smukkere, bare man vælger den rette vinkel. En kultur, hvor dialogen med borgerne og erhvervslivet ikke er et mål, men en kulisse.
Den falske fortælling
Da formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, rejste sin bekymring for, hvordan lukningen af Danmarks Port påvirkede byens butikker, havde han én dagsorden: at tale på vegne af dem, der kæmper for at holde Fredericia levende.
Han repræsenterede dem, der hver dag åbner døren til butikken, betaler lønningerne og håber, at kunderne stadig finder vej. Men kommunen svarede ikke med dialog – de svarede med en iscenesættelse.
De planlagde et pressefremstød. De arrangerede et møde med Fredericia Dagblad. De tog billeder på Fredericias smukke historiske vold. Alt var perfekt, underforstået, at Jesper Hansen skulle holde sin kæft.
I dag ved vi, at John Erik Nyborg selv stod bag initiativet. At han i desperation ville have det hele til at se bedre ud.
Og at kommunens direktør, Morten Christensen, sagde ét til os på AVISEN – og gjorde noget helt andet i virkeligheden.
For mens han skrev til Fredericia AVISEN, at han “var blevet spurgt af Dagbladet”, viser aktindsigten, at det var ham selv, der sammen med Nyborg godkendte tidspunktet, skrev og talte med på presseplanen og endte foran kameraet. Jeg tænker også, at Hr. Christensen godt ved, at selvom Fredericia Dagblad elsker at skrive positive medarbejderhistorier i tredje person ental, så koster det kassen at “få billeder af dem,” og Dagbladet er trods alt heller ikke kommunens presseafdeling, der hjælper med en pressemeddelese til byens borgere og Fredericia Shopping.
Og kommunaldirektør Thomas Jaap, du skal sige fra, når politikere tegner så negativt et billede af erhvervslivet, og lægger så skør en strategi. Mon Hr. Nyborg ville bryde sig om, hvis hele verden fik at vide før hans kolleger, at man nedlagde hans arbejdsprojekt eller andre større ting, der påvirker hans liv. Næppe.
Et spin uden substans
Det er ikke bare det politiske spin, der er problemet. Det er substansen, der mangler. Der findes ingen faglige vurderinger, der peger på, at noget var ved at styrte sammen. Der er ikke udført ultralydsscanninger, målinger eller ingeniørberegninger, der viser problemer med stålet. Tværtimod siger lokale håndværkere, der har set konstruktionen, at stålet er sundt, og at porten ikke udgjorde nogen nedstyrtningsfare.
Der blev heller ikke undersøgt alternativer til total nedlukning – ingen nat- eller weekendarbejde, ingen etapevis plan. Man valgte bare den mest drastiske løsning, uden at inddrage dem, det gik ud over.
Og bagefter blev det hele præsenteret som en succeshistorie: Hvor “flot” alt blev, og hvor “dygtige” folkene bag var.
Det er ikke faglighed. Det er politik forklædt som teknik.
Bent Jensen har ret
Formanden for Business Fredericia, Bent Jensen, har fuldstændig ret.
Embedsmænd skal levere faglighed – ikke PR.
De skal rådgive politikere, ikke stille sig op til gruppefotos for at pynte på virkeligheden. »De skal ikke stille op til et gruppefoto på Fredericia Vold,« sagde han. Han sagde det, fordi han kender forskellen på magt og mandat.
Politikerne må mene, flashe og fejle.
Men embedsmændene er betroet borgernes tillid. Når de glemmer det, smuldrer fundamentet under hele byen.
Arrogancen og løgnen
John Erik Nyborgs opførsel i denne sag er ikke bare arrogant – den er selvmodsigende.
Han skrev selv på sociale medier, at Fredericia AVISEN “vil have ham til at fremstå arrogant”.
Men som Anne Linnet Band engang sang:
“Det er ikke det, du siger – det er mere løgnen i sig selv.”
For det handler ikke om, hvordan han fremstår. Det handler om, hvad han gjorde. Han planlagde en pressestrategi for at få alt til at se bedre ud. Han lod forvaltningen hjælpe sig. Og bagefter sagde han, at det hele var faglig bistand.
Han glemmer, at han selv engang stod på den anden side – da han blev fyret fra Fredericia Kommune og talte om, hvor uretfærdigt det føltes, når politik og forvaltning lagde et fælles pres. Den gang var det synd. Jeg er blevet klogere over, hvordan systemet kan være og virke ondskabsfuldt på folk, sagde han til undertegnede, inden et møde på Trinity Hotel, men det er glemt. Når det gælder den anden vej bruges alle ressourcer, for:
I dag er det strategisk. Socialdemokratiets blinde plet
Det her handler også om Socialdemokratiet. Et parti, der har bygget sin identitet på respekt for arbejderne, for erhvervslivet, for dem der får hjulene til at dreje Men i Fredericia er der gået for meget partihus og for lidt butik.
Detailhandlen i midtbyen har i årevis leveret underskud på underskud.
Årsagerne er mange: nethandel, inflation, kriser.
Men én ting er sikkert – kommunen skal ikke gøre det værre. Når man som socialdemokratisk udvalgsformand skriver til byens erhverv, at de kan “fremvise regnskaber”, før man tror på dem, så har man misforstået sin rolle. Man skal ikke kræve dokumentation for lidelse.
Man skal udvise respekt for dem, der holder byen levende.
Thomas Jaap og Morten Christensen
Kommunaldirektør Thomas Jaap og direktør Morten Christensen bærer et særligt ansvar.
Den ene gjorde intet, men vidste alt, den anden skrev direkte usandheder til pressen.
Begge deltog i en kommunikationsstrategi, der skulle pynte på virkeligheden. Begge glemte, at embedsværkets vigtigste opgave er at sige fra – ikke at stille op.
Når embedsmændene begynder at smile på billeder sammen med politikere, har de glemt, hvem de arbejder for.
De arbejder ikke for partierne. De arbejder for borgerne, og borgerne vælger en bestyrelse til at repræsentere dem.
En by, der fortjener bedre. Fredericia fortjener bedre. Fredericia fortjener en forvaltning, der står op for faglighed, og politikere, der husker ydmygheden. Vi er en by med handel, kultur, fællesskab – ikke et teater, hvor man selv skriver manuskriptet og kalder det virkelighed. Det her handler ikke om at vinde en mediesag. Det handler om tillid.
Tillid til, at de, der leder byen, siger sandheden – ikke bare den version, der ser bedst ud på et billede. Som Bent Jensen sagde:
Embedsmænd skal levere faglighed. Politikere skal tage ansvar.
Og ingen af dem skal bruge skatteborgernes tillid som kulisse. For i sidste ende er det ikke Danmarks Port, der risikerer at styrte sammen. Det er tilliden til dem, der holder nøglen.