Lærerkreds-formand om højt vikarforbrug: »Eleverne får ikke det fulde udbytte af undervisningen«

FOLKESKOLEN. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at næsten 12 procent af lektionerne i landets folkeskoler gennemføres med vikarer. I Fredericia vækker tallet bekymring hos Per Breckling, formand for Fredericia Lærerkreds, der kalder niveauet »for højt«.

»Jeg synes, det er højt – og jeg synes faktisk, det er for højt. Eleverne får ikke den samme kvalitet og samme relationsbårne undervisning, når timerne dækkes af vikarer. Det er de faste lærere, der kan skabe den gode undervisning og relationer, fordi det netop er dem, der kender eleverne og deres individuelle behov, faglige styrker og udfordringer. Når en elev møder sin faste lærer hver dag, opbygges en gensidig tillid, som giver de bedste betingelser for læring. Det kan man ikke på samme måde opnå med skiftende vikarer,« siger Per Breckling.

Breckling understreger dog også, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man opgør antallet af vikartimer. Han påpeger, at statistikken ikke altid giver et helt retvisende billede, fordi den også tæller de timer, hvor en lærer fra det samme team overtager undervisningen fra en fraværende kollega. Det betyder, at selvom timerne formelt registreres som vikartimer, kan undervisningen stadig være god og relationsbåret, fordi den varetages af en lærer, eleverne allerede kender.

»Det er ikke altid helt reelt at registrere den slags situationer som vikartimer, fordi eleverne jo stadig bliver undervist af en kvalificeret lærer, som er fortrolig med klassen og stoffet. Men selv når vi tager højde for den slags nuancer i opgørelsen, så er vikarniveauet stadig for højt. Vi skal have antallet markant ned for elevernes skyld,« fastslår han.

Konsekvenser for kvaliteten er tydelige

Rapporten viser også, at eleverne på mellemtrinnet især oplever mange vikartimer i praktiske fag som håndværk, design og madkundskab. Breckling advarer om, at denne praksis sender et forkert signal om faglig prioritering.

»Når vi ofte vælger at sætte vikarer på netop disse fag, sender vi indirekte et signal om, at disse fag ikke er vigtige nok. De praktiske og kreative fag er afgørende for elevernes motivation, trivsel og bredde i uddannelsen. De fag fortjener præcis samme stabilitet og kvalitet som dansk og matematik,« forklarer Breckling.

Han peger også på, at aflysninger og mangelfuld undervisning påvirker elevernes oplevelse af deres skolegang negativt, hvilket potentielt kan skade deres interesse og engagement i skolen som helhed.

»Vi ser en klar prioritering af fag som dansk og matematik, som i mindre grad rammes af vikartimer eller aflysninger. Men det betyder samtidig, at de øvrige fag rammes hårdere og bliver betragtet som mindre værdifulde. Det er en udfordring, vi er nødt til at tage alvorligt, hvis vi vil sikre en god og sammenhængende undervisning for alle elever,« siger han.

På spørgsmålet om, hvad det konkret betyder for elevernes samlede udbytte, svarer Breckling uden tøven:

»Helt enkelt betyder det, at eleverne ikke får det fulde udbytte af deres skolegang. De går glip af vigtig læring, men også af den kontinuitet og stabilitet, som giver tryghed og motivation. Og netop derfor skal vi altid stræbe efter at levere undervisning af høj kvalitet og med faste lærere, der kan sikre den bedst mulige læring.«

Fredericia kan gøre det bedre

Selvom Fredericia ligger under landsgennemsnittet, når det gælder gentagne sygefravær blandt lærerne, mener Per Breckling, at der stadig er plads til markante forbedringer lokalt. Ifølge ham handler det om at se på mere end blot statistikkerne og tage fat på årsagerne til fravær og den omfattende brug af vikarer.

»Det er naturligvis positivt, at Fredericia klarer sig bedre end gennemsnittet, når vi taler om sygefravær, men vi kan og bør stadig gøre det bedre. Det handler ikke alene om at holde sygdomstallene nede, men i endnu højere grad om, hvordan vi håndterer fraværet, når det opstår. Her er der behov for bedre strukturer og mere langsigtede løsninger,« forklarer Breckling.

Han opfordrer både politikere og skoleforvaltningen til at tage ansvar og arbejde målrettet med konkrete initiativer, der kan nedbringe behovet for vikarer. Det handler ifølge Breckling ikke kun om økonomiske investeringer, men også om en tydelig og aktiv ledelsesmæssig indsats på skolerne.

»Udover at investere flere penge, hvilket naturligvis er en oplagt og vigtig del af løsningen, skal vi også kigge på, hvordan skolerne er organiseret. Der er behov for, at skoleledelserne får endnu bedre muligheder for at skabe stabile rammer, som gør, at lærerne trives og derfor i mindre grad bliver syge eller nedslidte. Man kunne eksempelvis se på, hvordan man fordeler opgaverne, og om der er nok ressourcer og støtte i hverdagen,« siger Breckling.

Han peger samtidig på, at Fredericia tidligere har haft succes med at skabe attraktive arbejdsvilkår, hvor lærerne har oplevet en stærk lokal opbakning.

»Tidligere har man aktivt arbejdet med at skabe nogle virkelig gode rammer for lærerne i Fredericia, og det gav resultater i form af lavere fravær og bedre trivsel blandt personalet. Det bør man i høj grad bygge videre på, hvis man ønsker at sikre høj kvalitet og kontinuitet i undervisningen,« understreger han.

Vil ned på fem procent

Mens Danmarks Statistik for skoleåret 2022/23 opgjorde andelen af vikartimer til omkring 12 procent, mener Per Breckling, at det bør være muligt at sænke dette tal betydeligt.

»For mig burde tallet ligge nede omkring fem procent. Det ville være meget mere acceptabelt og sikre, at langt størstedelen af elevernes skoletid er præget af stabilitet, kontinuitet og undervisning med faste, kendte lærere,« slutter han.