DR2’s Debatten havde torsdag den 23. oktober udlændingepolitikken på dagsordenen. Det er tankevækkende, at vi efter mere end 20 år stadig ikke har opnået bedre integrationsresultater.
Når man ikke magter integrationen, vælger man ofte den nemme løsning – at begrænse antallet af asylansøgere. I 2024 kom der under 900 til landet. Det kan måske virke effektivt på kort sigt, men det ændrer ikke på de udfordringer, vi allerede står med.
I Fredericia Kommune er kun 61 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i alderen 25-64 år i beskæftigelse (ifølge Det Nationale Integrationsbarometer, oktober 2025). Det viser tydeligt, at vi stadig har et uforløst potentiale.
Hvis vi tør lægge berøringsangsten til side, ser jeg tre af de største strukturelle barrierer for en vellykket integration:
- Manglende anerkendelse af kvalifikationer
- Forsinket sprog- og uddannelsesindsats
- For svagt fokus på jobmuligheder
Manglende anerkendelse af kvalifikationer
Nogle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har solide uddannelser og erhvervserfaring, som sjældent bliver anerkendt her i landet. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023) får kun omkring 30 procent fuld godkendelse af deres udenlandske uddannelse.
Selv kandidater fra verdens topuniversiteter – som National University of Singapore (nr. 8 globalt) – møder barrierer. Til sammenligning ligger Danmarks bedste universitet, Københavns Universitet, som nummer 100. Anerkendelsesprocessen bør gå langt hurtigere.
Forsinket sprog- og uddannelsesindsats
I mange kommuner begynder danskundervisningen først efter integrationsforløbet. Det burde i stedet kombineres med jobtræning og uddannelsesforløb fra dag ét. Forskning viser, at svagt dansk fortsat hæmmer adgangen til arbejdsmarkedet – selv efter fem år.
For svagt fokus på jobmuligheder
Højtuddannede ender ofte i lavtlønnede eller ufaglærte job (for eksempel rengøring eller produktion), hvilket både hæmmer integration og er et tab for arbejdsmarkedet. Kommunerne bruger ofte standardforløb (praktik, aktivering) i stedet for at matche indvandrernes reelle kompetencer og brancher med mangel på arbejdskraft.
I Fredericia Kommune er kun 61 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i alderen 25-64 år i beskæftigelse.
Vejen frem for Fredericia
Fredericia Kommune og erhvervslivet bør arbejde strategisk på at udnytte den talentmasse, vi allerede har. En vellykket integration skaber værdi – både for den enkelte borger og for kommunen som helhed. Når flere kommer i arbejde og føler sig som en del af fællesskabet, skaber det liv i byen, styrker økonomien og giver nye perspektiver.
Det er på tide, at vi lægger berøringsangsten bag os og tager fat på den virkelige opgave: at skabe en integration, der virker – til gavn for os alle.
Ulrik Soll – Byrådskandidat for Liberal Alliance i Fredericia
