
FORENINGSLIV. Det hele begyndte med et behov, som aldrig tidligere var blevet imødekommet. Foreningen FriPige, der oprindeligt startede med teenagepiger, tager nu næste skridt. De har netop modtaget 22.300 kroner fra Friluftsrådet og åbner dørene til nattemørket for kvinder over 20 år.
Pengene er del af Friluftsrådets landsdækkende satsning på natlige naturoplevelser, hvor i alt 85 projekter har fået støtte. For FriPige er det startskuddet til et nyt kapitel, der længe har ventet på at blive skrevet færdigt.
»Faktisk skal de her penge, vi har fået nu her, jo bruges til at afprøve et nyt koncept eller et nyt segment. Når vi har været ude med teenagepiger eller på festivaler og messer, hvor vi tit dukker op, er der faktisk flere og flere voksne kvinder, der spørger, om vi ikke også laver noget for dem. Det har vi hørt så mange gange nu, at vi har tænkt, ved du hvad, lad os prøve det af,« siger stifter af FriPige, Lotte Dohn Rix.

FriPige arrangerer allerede aktiviteter i naturen for yngre piger, men det nye initiativ sigter mod kvinder, som enten ikke før har prøvet friluftsliv eller blot ønsker at opleve naturen sammen med ligesindede.
»Voksen spejder for kvinder, havde jeg nær sagt. Det er det jo heller ikke helt, for det her er lidt et andet slags fællesskab, hvor det måske er første gang, man kommer ud og skal sove ude og lave bål. Vi er faktisk ret spændte på, hvad tilslutningen bliver. For én ting er, at vi har hørt flere gange, at folk gerne vil, men spørgsmålet er jo, når vi så gør det, hvordan bliver det så modtaget? Det er vi ret spændte på faktisk,« fortæller Lotte.
Et naturligt frirum mellem ekstremer
At FriPige nu skal lave arrangementer i naturens mørke, passer perfekt ind i Friluftsrådets initiativ ‘Nat i Naturen’, men tankerne bag projektet udspringer af erfaringer, som Lotte selv har gjort gennem hele sit liv, først som barn og ung FDF’er i Fredericia Søndermarken og senere som voksen på diverse frilufts- og overlevelsesture.
»Personligt er jeg selv født ind i spejderlivet – eller FDF. Dengang var der rigtig mange, der gik til spejder, FDF og alle mulige andre grene. Men så ebbede det ligesom lidt ud, eller også kom der noget andet og tog over,« fortæller hun.
Interessen for friluftslivet har Lotte dog aldrig lagt på hylden, tværtimod, og da coronapandemien ramte, oplevede hun også, hvordan flere mennesker pludselig fik øjnene op for, hvad naturen egentlig kan gøre. Skovene blev fyldt med mennesker, der søgte væk fra hjemmekontorerne og ud i det fri, og hun mærkede en helt ny bølge af begejstring for de enkle, men særlige oplevelser, naturen kan tilbyde.
»Jeg kunne mærke, at det med at være ude i naturen aldrig er noget, folk fortryder. Jeg synes også selv, det er dejligt, og det tror jeg, de fleste synes. Specielt under corona opdagede folk virkelig, hvor skønt det egentlig er. Men måske mangler mange kvinder både udstyr, viden og mod til det. Vi kan godt gå en tur, det er forholdsvis simpelt, men hvad hvis jeg også skal lave et bål? Hvad hvis jeg skal lave mad på det bål, hakke noget brænde, bruge en økse, binde noget op eller sove derude? Åh nej, er der ulve og edderkopper?« spørger hun grinende og fortsætter med en mere alvorlig pointe om de barrierer, kvinder oplever i naturen.
»Nogle gange kan det godt blive sådan lidt mere farligt, end det egentlig er.«

For hende er der også en kulturel barriere, når kvinder bevæger sig ud i naturen. Lottes egne erfaringer fra flere dages overlevelsesture har sat tanker i gang om, hvorfor netop kvinder ikke oftere søger ud.
»Når jeg selv har været på de her overlevelsesture i flere døgn, har det faktisk mest været med mænd. Der var få kvinder med, og så er det tit sådan en stereotyp bushcrafter, du ser ham med skovmandskjorte og stort skæg. Og så stod jeg bare der og tænkte, at det egentlig var mærkeligt, for jeg tror faktisk, at flere kvinder gerne vil, men på en eller anden måde er der bare en enorm høj barriere,« siger hun.
Når kvinder så endelig er målgruppen for arrangementer i naturen, oplever Lotte, at tilbuddene ofte går fra den ene yderlighed til den anden. Enten bliver det meget råt og maskulint, eller også bliver det noget, hun beskriver som lidt for spirituelt.
»Det, som så er rettet mod kvinder, bliver ofte noget med, at vi skal ud og kramme træer, og så bliver det lidt for fluffy. Vi mangler noget, der er midt imellem, noget der hverken er den ene eller den anden retning. Noget der bare er helt almindeligt og naturligt,« siger hun og understreger dermed FriPiges ambition om at finde det naturlige frirum mellem to ekstremer.
Når naturen fjerner etiketterne
Ifølge Lotte handler FriPige grundlæggende om at skabe et frirum, hvor de daglige krav og forventninger forsvinder. Naturen fjerner nemlig de sociale etiketter, som man får klistret på sig i hverdagen, og giver plads til en mere ærlig og sårbar måde at være sammen på.
»Når vi er ude i naturen, har man mulighed for at starte på ny. Her kan man ikke nødvendigvis bruge de kompetencer, man har på kontoret eller i sit job. Hvis man for eksempel kommer til et arrangement og fortæller, hvad man arbejder med, får man hurtigt et bestemt klistermærke på, og folk tænker måske hurtigt, at man er en bestemt type. Men når vi står ude i skoven, så er det ligegyldigt, hvad vi laver til daglig. Der er ingen, der har særlige fordele eller roller, og derfor er det nemmere at hjælpe hinanden,« forklarer Lotte.
Hun beskriver, hvordan oplevelsen af at være sammen ude i naturen efter noget tid ændrer dynamikken mellem kvinderne. Når det fælles udgangspunkt er bålrøg i tøjet, soveposer under åben himmel og manglende makeup, opstår en ny form for fællesskab, hvor det ikke handler om at præstere eller vise sig frem, men blot om at være til.
»Når vi alle sammen har været ude i et vist antal timer, og alle lugter lidt af bål, håret er ligegyldigt, og makeup’en er falmet, så falder alle de der parader også. Så bliver det lidt nemmere bare at få lov til at være til,« siger hun.

Hun drømmer om, at kvinderne efter turene tager hjem med nye relationer, en ny selvforståelse og mere mod til at udfordre sig selv, både i naturen og i livet generelt.
»Vores håb er, at deltagerne får nye relationer, og at de bliver set på med andre øjne, både af sig selv og af hinanden. Måske bliver de også modigere. For mange kvinder er det grænseoverskridende at skulle overnatte ude. Tingene skal ofte være på en bestemt måde, men naturen hjælper med at nedbryde de grænser og viser, at man sagtens kan mere, end man tror.«
Lotte tilføjer, at noget af det bedste ved FriPige er at opleve, hvordan kvinderne selv beskriver forandringen, når de vender hjem. Hun nævner eksempler som piger, der bliver overraskede over, hvor lidt skærmtid de faktisk har haft, og at deres familier derhjemme næsten ikke kan tro på, at de har kunnet klare flere dage uden telefonen. Hun glæder sig også, når kvinder fra hver sin ende af landet begynder at holde kontakten efter arrangementerne, og sammen beslutter sig for at tage på nye eventyr i naturen.
»Når nogen fortæller, at de efter vores ture vil tage deres datter med ud næste gang, tænker jeg bare fedt, så er der virkelig sket noget godt,« siger Lotte.
Lokale drømme med et internationalt blik
Selvom FriPige er registreret i Fredericia, opererer foreningen i øjeblikket uden en egentlig fysisk base. Bestyrelsen er spredt ud over hele landet, fra Nordjylland til Helsingør, og aktiviteterne finder sted på tværs af Sjælland, Fyn og Jylland. Lotte lægger dog ikke skjul på, at hun gerne vil skabe en stærkere lokal tilknytning i Fredericia.
»Vi holder ikke til som sådan i Fredericia endnu. Det har jeg en drøm om, at vi kommer til på sigt. Det ville være fantastisk med en form for lokal base, en bygning eller lignende, men vi er der ikke helt endnu,« forklarer hun.
Hun fortæller samtidig, at flere kvinder har spurgt, om FriPige kunne blive noget, man kan gå til regelmæssigt, som en slags fritidsaktivitet lokalt i ens egen by. Det har fået hende til at tænke på, hvordan et eventuelt lokalt tilbud kunne se ud.
»Vi har flere gange fået spørgsmålet: ‘Kan man gå til det her i min by?’ Og så må vi desværre sige, at det kan man ikke endnu. Men måske på sigt kan vi finde et koncept, der fungerer som en fast aktivitet lokalt. Der er nemlig mange forskellige ting, pigerne godt kunne tænke sig. Men fælles er, at de efterspørger det her frirum, hvor man bare kan få lov at være og snakke sammen,« siger hun.
Drømmene og ambitionerne stopper imidlertid ikke ved kommunegrænsen. Lotte ser også FriPige i en større, international sammenhæng, hvor udveksling og kulturmøder kan blive en større del af foreningens arbejde.
»Jeg har faktisk en drøm om på sigt at kunne genskabe noget udveksling med Grønland, som vi har haft på et tidspunkt. De grønlandske piger har det ikke altid for sjovt. Det kunne være interessant at mødes og opdage hinandens stærke sider. Hvordan lever andre kulturer? Det kunne være mega fedt,« forklarer hun.
Hun fortæller også om andre oplevelser, som har inspireret hende til at se potentialet i international udveksling, blandt andet et besøg på Bali, hvor hun oplevede kvinder, der lever under meget anderledes forhold.
»Jeg har selv været på Bali og besøgt et område, hvor kvinder, der er blevet skilt, bor med deres familie. Hvis man bliver skilt på Bali, har man ikke engang ret til at se sine egne børn. Der er virkelig mange steder i verden, hvor vi kunne lave nogle fede samarbejder og lære af hinanden. Men det er selvfølgelig på den store klinge,« siger hun med et smil og en erkendelse af, at ambitionerne kan tage tid.

Tilbage i Danmark betyder pengene fra Friluftsrådet, at FriPige nu har mulighed for at opbygge en grejbank med soveposer, pandelamper og andet nødvendigt udstyr. For Lotte er det særligt vigtigt, at økonomi eller manglende udstyr ikke skal være en forhindring for kvindernes deltagelse.
»Det betyder, at vi kan investere i noget udstyr, som vi kan bruge efterfølgende. For eksempel oplever vi ofte, at hvis man skal sove ude, og det er koldt, så er en god sovepose ret dyr, og det er ikke sikkert, man lige kan låne sådan en. Nu får vi mulighed for at skabe en grejbank, så det ikke er derfor, at man ikke kommer afsted,« siger hun og understreger samtidig foreningens fokus på naturlighed:
»Det skal ikke være ‘made in China’. Det skal ikke være stor profit. Det skal være rent og helt naturligt. Man skal bare kunne tage en tur ud uden at skulle forestille sig at være noget andet,« siger hun med et smil i stemmen. Netop derfor er hun også ekstra glad for, at FriPige har fået tv-kokken Nikolaj Kirk med som sponsor.
Et budskab på en t-shirt
På en tur til Aalborg, hvor Lotte var af sted i forbindelse med sit arbejde, blev hun pludselig mindet om selve kernen af FriPiges eksistens. Midt i mylderet af mennesker fik hun øje på en pige, der bar en af foreningens egne t-shirts med sloganet Girls will be girls, wild and free. Hun blev overrasket og måtte stoppe pigen og spørge, hvor hun havde fået t-shirten fra.
»Jeg blev simpelthen så glad, da jeg så hende gå rundt med vores t-shirt. Hun fortalte mig, at hun havde fået den af sin storebror, som havde købt den på Friluftsfestivalen i Silkeborg. Hun var virkelig glad for den,« fortæller Lotte med tydelig glæde i stemmen.
Den tilfældige oplevelse bekræftede også hende i, at FriPiges budskab når bredt ud. Teksten på t-shirten rammer samtidig præcis den grundlæggende idé, som foreningen bygger på, forklarer hun – nemlig at piger ikke behøver at passe ind i en bestemt rolle eller form. FriPige ønsker at skabe et rum, hvor piger og kvinder frit kan være sig selv uden at skulle leve op til krav om udseende, evner eller forventninger udefra.
»Det handler om, at piger ikke skal være noget bestemt, ikke pæne, kønne eller kloge på en bestemt måde. De skal bare kunne få lov til at være, præcis som de er. Det er det rum, vi ønsker at skabe,« understreger Lotte.
Hun forklarer, at mange unge piger og kvinder stadig kæmper med, hvordan de skal se ud eller opføre sig. FriPiges aktiviteter forsøger derfor netop at nedbryde de barrierer og give plads til en autentisk oplevelse af fællesskab og nærvær, hvor alt det ydre falder væk, og man blot kan være sammen i naturen.
Med den økonomiske støtte fra Friluftsrådet er FriPige nu klar til at tage næste skridt og invitere flere kvinder med ud i mørket. Lotte håber, at det kan give deltagerne modet til at finde sig selv, og måske også hinanden, når de tør lade naturen vise vejen.