Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dk › Krimi

Kontrollør slået i hovedet med en øldåse

Kontrollør slået i hovedet med en øldåse

KRIMI. En kontrollør fik torsdag aften et hårdt møde med en passager på banegården i Fredericia. Klokken 18.14 blev der anmeldt vold i Jernbanegade, og anmeldelsen gik på, at en mand skulle have slået kontrolløren i hovedet med en øldåse.

Politiet oplyser ikke, om dåsen var fyldt eller tom, og der står heller ikke noget i døgnrapporten om, at togføreren skulle være kommet til skade ved slaget.

Manden blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste, og i samme forbindelse blev han også sigtet for overtrædelse af jernbaneloven på grund af en række mindre pæne forhold og urolig adfærd på stedet, fortæller politiet.

Den sigtede er en 36-årig mand fra Esbjerg Kommune. Den forurettede kontrollør er en 60-årig mand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 18.9 kl. 09.00 af politikommissær Arno Rindahl Pedersen.

Del artiklen

Læs også

Tyve steg ind gennem vinduer og tog smykker i seks boligerPoliti søger ejer af hvid bil efter påkørsel af 74-årig kvinde i HolstedMand på 36 idømt tre måneders fængsel for indbrud og hæleriTyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindue