For Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er et sundt indeklima ikke et ekstra gode, men en del af selve kommunens kernevelfærd. Fredericia er på rette vej, mener han – men erkender, at årtiers manglende vedligehold har sat dybe spor: »Når man kommer bagud, tager det lang tid at indhente.«

Når snakken falder på luft, lys og trivsel i de kommunale bygninger, er Tommy Rachlitz Nielsen (C) klar i mælet: Det handler om meget mere end temperatur og ventilation. Det handler om fundamentet for velfærd.
»Vi har jo fra konservativt hold et stort fokus på, at vi lærer bedst under de rette forudsætninger. Det betyder, at vi skal have nogle egnede lokaler – herunder også et godt indeklima. Vi skal også have de rette redskaber for at skabe indlæring,« siger han.

Han peger på, at Fredericia Kommune allerede har taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. »Vi har jo trods alt faktisk under Kirsten Hasses ledelse haft et 17,4-udvalg, som har besluttet at bygge en helt ny skole, i stedet for at renovere på gamle bygninger, hvor det stadigvæk er svært at lave ordentlig udluftning. Så jeg tænker egentlig, at vi er lidt på rette spor i Fredericia,« siger han.

Mangel på vedligehold bremser udviklingen

Men selv om nye bygninger rummer løsninger, er vejen frem lang. »Vi må også erkende, at det koster en del penge, så det bliver jo i små bidder derhenne,« siger han.
Den konservative politiker peger på, at Fredericia i mange år har haft et strukturelt efterslæb på bygningsvedligehold. »Vi er ikke særlig gode til at vedligeholde vores bygningsmasse i Fredericia, og vi er bare kommet langt bagud. Og når man kommer bagud, så tager det lang tid at indhente,« siger han.

Derfor handler det ifølge ham ikke om manglende vilje, men om realisme. »Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sige de magiske ord og sige, at det fikser vi i morgen. Men så ved du godt, at jeg lyver – og det gør jeg ikke,« siger han.

Indeklima som del af kernevelfærden

Tommy Rachlitz Nielsen ser indeklimaet som en uadskillelig del af kommunens ansvar for velfærd. »Indeklimaet er en del af kommunens kernevelfærd. Det er jo en del af de bygninger, vi stiller til rådighed for at kunne levere velfærd. Og det er det ikke kun i daginstitutionerne og i skolerne – det er det også i vores plejecentre og på plejehjemmene. Det skal vi i øvrigt også have for vores medarbejdere nede på rådhuset,« siger han.

Han peger på, at dårligt indeklima også rammer voksne medarbejdere og kan påvirke arbejdsmiljøet generelt. »Det betyder også noget for ens arbejdsplads. Så det er hele vejen rundt, vi mangler at få opgraderet. Det er ikke bare ét område – det gælder hele kommunen,« siger han.

Flere krav kræver flere penge

På spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne bør forpligtes til at måle og dokumentere luftkvalitet, advarer Rachlitz Nielsen mod at skabe bureaukrati uden reelle resultater.
»Man kan jo godt lave en masse undersøgelser, men hvis ikke man har økonomi til at gøre noget ved det, så er det jo bare en rapport, der kommer til at ligge nede i skuffen,« siger han.

Han mener, at kommunerne allerede har en klar fornemmelse af, hvor behovet er størst. »Vi har bygninger, hvor vi fysisk kan se, at her skal man stå forrest i køen til en renovering. Så jeg ved ikke, om målinger vil bidrage med ret meget,« siger han.

Når talen falder på nationale minimumskrav, er han pragmatisk – men med et tydeligt forbehold. »Hvis vi laver krav, skal der jo følge en kæmpe pose penge med. Jeg synes, det er en rigtig god idé, hvis staten vil bidrage til at sætte vores institutioner og skoler i bedre stand – det vil vi tage imod med kyshånd. Men at lave minimumsstandarder, som vi ikke har råd til at opfylde, det er virkelig, virkelig søvn politik,« siger han.

Renovering eller nybyggeri – en konkret vurdering

Debatten om, hvorvidt kommunen skal bygge nyt eller renovere, giver ifølge Tommy Rachlitz Nielsen ikke ét entydigt svar. »Det kan jeg jo ikke svare på, fordi det er fuldstændig afhængigt af, hvilken bygning det er, og hvilken stand den er i. Nogle steder skal vi bygge nyt, fordi det ikke kan svare sig at renovere, og andre steder kan det godt betale sig at give en bygning yderligere 50 års levetid,« siger han.

Han lægger vægt på, at beslutningerne skal tages med blik for helheden – og for økonomien. »Vi kunne da ønske os at gøre mere, selvfølgelig kunne vi det, men vi skal have pengene til at stemme,« siger han.

Klimafokus og effektivitet

Selv om diskussionen om klima ofte skiller vandene, ser Rachlitz Nielsen en klar synergi mellem indeklima og energiforbrug. »Hver gang vi renoverer, så skal vi leve op til det nye bygningsregulativ. Og så bliver der automatisk isoleret mere, og der bliver også stillet krav om bedre udluftning. Så det er helt automatisk – når vi renoverer, så er der nye krav, der skal leves op til,« siger han.

For ham handler det om effektiv modernisering frem for symbolske hensigtserklæringer. Et skridt ad gangen – men i den rigtige retning.