OPINION. ”Landspolitikeren” Karsten Byrgesen har en ”opinion” i Fredericia Avisen under overskriften: ”KRISTNE SKAL IKKE BØJE NAKKEN”, hvor det meget tydeligt fremgår, hvorledes hans syn på de tre monoteistiske religioner: Jødedom, Kristendom og Islam er. Antisemitisme skyldes udelukkende de islamiske indvandrere.

Øjensynligt forstår Karsten Byrgesen ikke, at han som ”dansk politiker” splitter i stedet for at samle, og desværre er han ikke den eneste landspolitiker, der skaber splid i samfundet, hvor vi kunne ønske, at vi alle stod sammen.

Mellemøstens patriarkat blev indført i Danmark tilbage i 800-tallet af Ansgar. Og nu er det blevet Danmarks grundlag i åndelig tænkning, men vi glemmer, at Kristendommen udspringer af Jødedommen, og igen udspringer Islam af Jødedommen og Kristendommen tilsammen, og i alle tre religioner er det faderfiguren, der er dominerende sammen med reduktion af kvindernes værdi.
Kristendommen har mange forskellige afskygninger som eksempelvis: Pietismen, Indre Mission, Russisk- og Græsk Ortodoksi, Katolicismen plus mange andre inklusive uendelige forvrængninger i bl.a. USA og England.

Bland andet krigedes man op igennem Middelalderen om små ligegyldige formuleringer og tolkninger af Biblens Gl. Testamente og Nye Testamente, hvor man ligesom nu tolker Biblens ord efter hvad man nu synes er rigtigt. I Koranen er nogle formuleringer forstærket og andre gjort meget mere menneskelige. Alt i alt forsøger man at tolke de ”religiøse” ord, således at de passer ind i egen kultur, hvorved noget bliver bedre og andet meget værre.

I lille Danmark tolker man ligeledes efter forgodtbefindende (det gælder også universitetsuddannede teologer) afhængig af, hvor man føler, at man hører til.

Således har den monoteistiske (patriarkalske) religion skabt masser af splid igennem sikkert mere end 3.000 år.

Jøderne må ukritisk opføre sig som de vil i Mellemøsten, og Muslimerne har godt af at blive kanøflet (elsk din næste som dig selv)!

Nu bærer ”danske politikere” brænde til bålet i stedet for at fjerne bålet. Det gælder især såkaldte borgerlige politikere med særlig vægt på Dansk Folkeparti (løber efter MAGA), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og nu politikere uden nogen egentlig portefølje.