SUNDHED. Et historisk milliardløft til psykiatrien giver landets kommuner et markant større ansvar for borgere med psykiske lidelser. Med den netop vedtagne 10-årsplan for psykiatrien skal kommunerne etablere både sociale akuttilbud og særlige afklaringspladser.
De nye initiativer skal sikre, at patienter ikke udskrives til ingenting, men tværtimod får den nødvendige støtte umiddelbart efter en indlæggelse.
Kommunerne skal oprette såkaldte afklaringspladser, hvor socialt udsatte patienter kan opholde sig efter en indlæggelse i psykiatrien. Her får de socialfaglig støtte, mens kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte borgeren skal modtage fremover.
Samtidig skal kommunerne etablere flere sociale akuttilbud, som kan hjælpe borgere, der oplever akutte psykiske kriser. Formålet med disse tilbud er at forebygge unødvendige genindlæggelser, ved at give hurtig rådgivning og støtte, inden en situation udvikler sig.
Ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er det vigtigt, at ansvaret for psykiatriske patienter ikke stopper, når patienten forlader hospitalet:
»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv. Og man skal mødes af medarbejdere, der har de rette kompetencer. Derfor giver vi nu socialpsykiatrien et tiltrængt og historisk stort løft,« siger ministeren.
Med flere sociale akuttilbud bliver det muligt at hjælpe flere borgere direkte i deres lokalmiljø, hvilket ifølge aftalen også vil hjælpe med at fastholde dem i job eller uddannelse.
De nye krav til kommunerne indgår som en central del af den historiske psykiatriaftale, der samlet set tilfører psykiatrien 4,6 milliarder kroner ekstra hvert eneste år.
Her kan du læse mere om den overordnede aftale:
