POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7 procent af de 15-24-årige i kommunen. Landsgennemsnittet er 6,6 procent, og dermed ligger Kolding højere end de fleste kommuner i Danmark. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
For borgmester Knud Erik Langhoff (C) er tallene et alvorligt tegn på, at der fortsat er brug for massive indsatser. »Vi oplever i Kolding en voksende gruppe af unge, som står uden for både uddannelse og job. Vi ser unge, der forlader grundskolen uden at fortsætte på en ungdomsuddannelse, og vi ser unge, der flytter til Kolding for at starte, men kort inde i deres ungdomsuddannelse vælger at afbryde den. Der er også en stigende søgning til STU – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse – hvilket er en tendens, vi har set gennem de seneste år,« siger borgmesteren.
En voksende NEET-gruppe
AE-rapporten beskriver de såkaldte NEET-unge – unge, der er “Not in Education, Employment or Training”. Det er en betegnelse, der også dækker unge, som ikke søger ydelser eller indsatser på Ungeområdet, men som finder forsørgelse på anden vis. Det kan være gennem familie, kæreste eller ufaglært deltidsarbejde.
»Netop NEET-gruppen vokser, og det bekymrer os. For de unge, der ikke søger hjælp, er sværere at få kontakt med. Hvis de er over 18 år og ikke er i systemet, ved vi ganske enkelt ikke, om de er i gang med noget, eller om de står helt udenfor. Og det gør dem meget sårbare,« siger Knud Erik Langhoff.
Samtidig oplever kommunen, at flere 15-17-årige uden for job eller uddannelse har brug for en massiv tværfaglig indsats, inden de kan komme i gang. »En del af de unge får i dag støtte gennem Ungecenteret, Socialfagligt Center eller særlige forløb som voksenspecialundervisning. Det er unge, der i statistikken tæller som uden for uddannelse og job, men som vi faktisk er i gang med at hjælpe,« forklarer borgmesteren.
Færre på uddannelseshjælp
Billedet er altså komplekst. Mens antallet af unge i NEET-gruppen vokser, falder antallet af unge på uddannelseshjælp. I december 2024 var der 422 unge på uddannelseshjælp mod 436 året før. Samtidig er antallet af unge i ressourceforløb under 30 år faldet fra 66 i 2023 til 54 i 2024.
»Tallene viser, at vi faktisk lykkes med at hjælpe flere unge videre fra uddannelseshjælp og ressourceforløb. De kommer hurtigere i gang, og de bliver kortere tid i systemet. Men vi ser desværre, at en ny gruppe – NEET-ungdommen – vokser frem, og det er en stor udfordring,« siger Knud Erik Langhoff.
Karrierekompasset og vejledningsplanen
For at vende udviklingen har Kolding sat en række konkrete tiltag i gang på tværs af Børn- og Uddannelsesforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ét af dem er Karrierekompasset, der nu rulles ud på alle folkeskoler.
»Formålet er, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne navigere i deres muligheder efter grundskolen, uanset om det er i retning af uddannelse eller job. Karrierekompasset skal understøtte, at alle elever kan træffe oplyste valg, som giver dem de bedste forudsætninger for at lykkes i voksenlivet. Det er et vigtigt redskab,« siger borgmesteren.
Et andet tiltag er den sammenhængende vejledningsplan, som sidste år erstattede den gamle uddannelsesparathedsvurdering. »Med planen har vi lagt vægt på et tættere og mere struktureret samarbejde mellem skolerne og vores uddannelsesvejledere. Vi skal have fat i de elever, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Jo tidligere vi kan give dem støtte, desto større er chancen for, at de kommer godt videre,« siger han.
Den gode start
Borgmesteren vender tilbage til pointen om, at det hele afhænger af en god start. »Noget af det værste, der kan ske, er, hvis et ungt menneske kommer skævt fra start. Det kan præge resten af tilværelsen. Derfor skal vi sætte ind tidligt – allerede i folkeskolen, og i nogle tilfælde helt tilbage i daginstitutionen. Hvis vi ikke får lagt et stærkt fundament, risikerer vi, at flere unge falder ud senere.«
Et ambitiøst nationalt mål
På landsplan har regeringen sat en klar målsætning: Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så den lander på 3,5 procent.
Knud Erik Langhoff vil gerne være med til at nå målet, men han ser også udfordringer. »Det er ambitiøst, og det kræver handling nu. Jeg ønsker, at Kolding skal være en del af løsningen. Men vi må også være realistiske. Vi har at gøre med generationer. De unge, vi hjælper i dag, har ofte komplekse udfordringer. Vi kan ikke bare ændre på tallene med et trylleslag. Men med de rigtige investeringer og den rette indsats kan vi på sigt rykke dem,« siger borgmesteren.
Et fælles ansvar
Han understreger, at opgaven ikke kan løftes af kommunen alene. »Vi har brug for et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, civilsamfund og forældre. Det er et fælles ansvar. Alle unge har brug for at være en del af et fællesskab – stort eller småt – og vi skal hjælpe dem ind i det fællesskab. Det er den vigtigste forudsætning for, at de kan få en god fremtid.«