POLITIK. Den sikkerhedspolitiske situation stiller stadig større krav til samfundets kriseberedskab og robusthed, og kommunerne skal nu rustes bedre til at stå imod fremtidens kriser. Sådan lyder hovedbudskabet i et nyt udspil fra Kommunernes Landsforening (KL), som netop er offentliggjort.

KL’s formål med udspillet er at sikre, at kommunerne – og dermed borgerne – er langt bedre rustet til at håndtere både nutidige og fremtidige kriser, uanset om det handler om cyberangreb, naturkatastrofer eller store, landsdækkende strømafbrydelser.

Ifølge formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen, er situationen alvorlig, og det kræver både handling og klarhed fra kommuner og statens side.

»I kommunerne står vi i frontlinjen, når det handler om at beskytte borgerne i krisesituationer og sikre lokal tryghed, information og stabilitet. Det ansvar tager vi dybt alvorligt, og derfor fremlægger vi nu vores bud på, hvad der skal til for at gøre vores samfund mere robust til at komme godt igennem en alvorlig krise. Både lokalt og som helhed. For hvis vores land først bliver lagt ned af et stort strømnedbrud eller cyberangreb, er det for sent,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Fem konkrete anbefalinger

I udspillet anbefaler KL konkret, at:

  1. Staten udmelder klare scenarier og tidshorisonter til kommunerne for, hvad vi skal være forberedt på
  2. Der kommer klare anbefalinger og vejledning omkring kommunernes ansvar for sårbare borgere
  3. Der arbejdes videre med anbefalinger og rammer for de øvrige dele, der skal styrke vores samfundssikkerhed og beredskab – herunder bl.a. en plan for krisekommunikation til alle borgere, inddragelse af civilsamfundet og erhvervsliv, miljøkatastrofer, plan for beskyttelsesrum mv.
  4. Der gennemføres flere øvelser i og mellem kommuner, regioner, staten og andre relevante aktører
  5. Kommunerne tilføres varige midler til at robustgøre det lokale kommunale beredskab – til drift, øvelser og cybersikkerhed

Sårbare borgere skal sikres

Et af hovedpunkterne i udspillet handler specifikt om at sikre trygheden og beskyttelsen af landets mest sårbare borgere i en krisesituation. Det gælder eksempelvis omkring 40.000 beboere på landets plejehjem, cirka 20.000 borgere på kommunale botilbud og de godt 22.000 borgere, som er i behandlingsforløb for stofmisbrug.

Johannes Lundsfryd understreger, at en af kommunernes vigtigste opgaver netop er at sikre, at beredskabet altid er klart til at hjælpe de mest udsatte borgere hurtigt og effektivt.

»Vores ældre og sårbare medborgere skal kunne være trygge ved, at der er et nødberedskab klar, så de kan få hjælp i en krisesituation. Derfor er det vigtigt, i lyset af situationens alvor, at vi får klare svar og retningslinjer. For det har stor betydning for, hvordan vi skal tilrettelægge vores lokale beredskab, hvilket og hvor meget materiel vi skal købe, hvilke kriseøvelser vi skal lave, og hvilken besked vi skal give borgerne,« påpeger Lundsfryd.

Klarhed i kommunikation og ansvar

Et andet væsentligt element i KL’s udspil er ønsket om klar ansvarsfordeling og en entydig krisekommunikation mellem stat, regioner og kommuner. Formålet med dette er at undgå, at uklarhed eller forvirring opstår i akutte situationer, hvor borgere og myndigheder hurtigt skal kunne handle.

»Når en alvorlig krise rammer, skal det være fuldstændigt klart, hvem der gør og siger hvad. For selv den mindste uklarhed kan skabe kaos, utryghed og i værste fald livstruende situationer for borgerne. Derfor mener vi, at vi nationalt bør samarbejde om at sikre en helt klar og tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige sektorer. Det gælder ikke mindst i kommunikationen til borgere, institutioner og på tværs af myndigheder,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

KL foreslår derfor også flere og mere omfattende kriseøvelser på tværs af hele landet. Det skal sikre, at både myndigheder, kommuner, regioner og statens forskellige institutioner kender deres præcise roller, når krisen først rammer.

Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor debatten om samfundets robusthed og sikkerhed er højt placeret på den politiske dagsorden.