Kassen falder, regningerne vokser: I dag lægges budgetgrundlaget frem

POLITIK. I dag lægges det tal frem, der kommer til at hænge over efterårets budgetforhandlinger i Fredericia. Når Økonomi- og Erhvervsudvalget mandag morgen førstebehandler det tekniske budget for 2027-2030 og sender det i høring fra den 1. september, står der sort på hvidt, hvor det bærer hen, hvis ingen rører ved noget. Ude i 2030, ved enden af den fireårige budgetperiode, er kommunens gennemsnitlige kassebeholdning opgjort til minus 76 millioner kroner.

At Fredericia står over for en stram tid, er ikke nyt. Allerede i februar bad Økonomi- og Erhvervsudvalget forvaltningen om at bygge et sparekatalog, og for få uger siden brugte borgmester Peder Tind (V) et borgermøde på at varsle nedskæringer i størrelsesordenen 200 millioner kroner. Men de tal, der dengang blev vist frem, rakte kun til 2029, hvor kassebeholdningen var ventet at lande på 162 millioner kroner. Det tekniske budget, der behandles i dag, går et år længere. Det år er afgørende, for det er der, kassebeholdningen tipper under nul.

Til sammenligning kræver kommunens egen økonomiske politik, at den gennemsnitlige likviditet holder sig på mindst 150 millioner kroner, og på sigt stiger til 300 millioner. Afstanden mellem kommunens eget minimumskrav og det, tallene nu peger på, er med andre ord på den forkerte side af 200 millioner kroner.

Rejsen derhen kan aflæses år for år. I 2027 er den gennemsnitlige kassebeholdning budgetteret til 362 millioner kroner. I 2028 er den faldet til 327 millioner. I 2029 dykker den til 165 millioner, altså lige akkurat over minimumskravet. Og i 2030 tipper den over kanten og lander på de minus 76 millioner.

Det er den ubalance, der ligger til grund for alt det, byrådet nu skal forholde sig til. For at bremse forbruget af kassen har Økonomi- og Erhvervsudvalget bestilt et omstillings- og besparelseskatalog, og her bliver ambitionsniveauet konkret. Byrådet besluttede tilbage i februar, at forvaltningen skulle finde spareforslag for 50 millioner kroner i 2027, stigende til 100 millioner i 2028 og 150 millioner i 2029 og årene frem. Men for at give politikerne noget at vælge imellem har forvaltningen lagt et katalog på bordet, der rummer forslag for i alt 210 millioner kroner, faset gradvist ind over de fire år. Tanken er, at byrådet dermed kan fravælge eller nedprioritere de forslag, det ikke har lyst til at gennemføre.

Spørgsmålet, som forhandlingerne i efteråret kommer til at handle om, er hvor der skal spares.

Samtidig med at kassen skal fyldes op, er der en række regninger, som forvaltningen ikke tidligere har haft med. I bilaget om udvidelsesbehov har forvaltningen samlet de ubalancer, der er dukket op i årets løb, og de tegner et billede af en kommune, der bliver klemt fra flere sider på én gang.

Tungest af dem alle vejer en dom fra EU. Som konsekvens af et EU-direktiv skal kommunerne fremover betale overtidsbetaling til deltidsansatte for merarbejde helt op til 37 timer om ugen, hvor de tidligere først udløste overtid over den grænse. Dommen rammer især velfærdsområderne, hvor mange er ansat på deltid, og medarbejderne har oven i købet ret til kompensation for arbejde, de allerede har udført. På landsplan skønner KL regningen til 2,5 milliarder kroner. Omregnet til Fredericias andel svarer det til omkring 24 millioner kroner, som forvaltningen har måttet afsætte allerede i 2026.

Dertil kommer de øvrige ubalancer, som samlet løber op i knap 32 millioner kroner om året på servicesiden. Det specialiserede voksenområde mangler ni millioner kroner til eksterne botilbud, fordi der både kommer flere borgere til, og fordi den enkelte plads er blevet dyrere som følge af mere komplekse funktionsnedsættelser. Børnepakken, som blandt andet tog dagtilbudsledere ud af minimumsnormeringerne, står tilbage med en manglende finansiering på 6,6 millioner kroner, fordi den fulde regning ikke blev forhandlet ind i økonomiaftalen, sådan som kommunerne havde ventet. Overgangen til en ny godkendelsesmodel på ældreområdet koster otte millioner kroner om året, indtil kommunen igen kan sende opgaven i udbud. Og på skoleområdet er de mellemkommunale betalinger, blandt andet til børn anbragt i andre kommuner, steget med over 30 procent siden 2022, hvilket kræver fire millioner kroner ekstra årligt.

Til forskel fra spareforslagene er udvidelsesbehovene ikke tænkt som noget, politikerne frit vælger til. De er fremskrivninger af, hvad det koster at holde serviceniveauet, hvor det er, og at overholde loven. Vælger byrådet ikke at finansiere dem, skal pengene ifølge budgetmaterialet findes inden for fagområdernes egne rammer.

Modsat trækker økonomiaftalen mellem regeringen og KL den anden vej. Med aftalen blev kommunernes serviceramme løftet, og Fredericias andel af det løft udgør 31,2 millioner kroner. Heraf er en del øremærket, blandt andet til minimumsnormeringer og til et kvalitetsløft af ældreplejen, mens et råderum på godt 25 millioner kroner er til fri politisk prioritering. Men det råderum skal ses i sammenhæng med både udvidelsesbehovene og ønsket om at styrke likviditeten, og dermed er det ifølge budgetmaterialet ikke givet, at der er noget tilbage at prioritere for, når regningerne er betalt.

Oveni ligger endnu et træk, som borgerne selv kommer til at mærke. Det tekniske budget rummer allerede en tidligere vedtagen reduktion af servicerammen på 0,5 procent, som endnu ikke er fordelt ud på de enkelte udvalg, men i første omgang er parkeret samlet under Økonomi- og Erhvervsudvalget med 15,3 millioner kroner i 2027 stigende til 30,6 millioner i årene efter. Også den udmøntning skal politikerne tage stilling til.

Det tekniske budget er, som navnet siger, teknisk. Det er direktionens fremskrivning af det bestående, før politikerne overhovedet har sat sig til forhandlingsbordet, og det indeholder derfor hverken nye velfærdstiltag eller politiske ønsker. Det er det nulpunkt, forhandlingerne tager afsæt i, og det viser, hvor kommunen står, hvis ingen rører ved noget.

Fra den 1. september og frem til den 14. september er budgetforslaget i offentlig høring, hvor borgere, personale og interesseorganisationer kan komme med deres bemærkninger. Derefter går politikerne i gang med forhandlingerne, inden budgettet skal andenbehandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. september og endeligt vedtages i byrådet den 5. oktober. Til den tid vil det vise sig, hvilke af de 210 millioner kroners spareforslag der bliver til virkelighed, og hvilke der får lov at blive i kataloget. Udgangspunktet for de forhandlinger er nu lagt frem.