Ældre i Fredericia oplever markante huslejestigninger, når de flytter i plejebolig. Kommunen må tage en større del af ansvaret, mener Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste.
»Man kan jo ikke sammenligne det,« siger Karsten Byrgesen, da han bliver spurgt, om det giver mening, at ældre borgere skal betale flere tusinde kroner mere i husleje, når de flytter fra egen bolig til en mindre plejebolig.
»Jeg går ud fra, at den måde, kommunale plejehjem køres på, det skal jo ikke være en overskudsforretning. Det dækker jo rent faktisk bare omkostningerne,« siger han.
Ifølge Byrgesen kan det derfor virke dyrt, når ældre flytter fra et gammelt hjem med lav husleje til en moderne plejebolig med højere standard – men han understreger, at det ikke må føre til økonomisk ruin for borgerne.
Kommunen må tage sin del af regningen
For Byrgesen er det afgørende, at Fredericia Kommune tager et større ansvar for driftsudgifterne på plejehjemmene.
»Der vil være et behov for at kigge på en deling, så kommunen også tager deres ansvar. Jeg synes, kommunen skal tage en meget stor del af ansvaret for det – altså de faste driftsudgifter, vi har til kommunen, således at det gøres billigst muligt for ældre at være der,« siger han.
Han peger på, at mange ældre allerede kæmper med en stram økonomi.
»Ældre døjer i forvejen med, at de har en meget lille pension. Og hvis de ikke er formuende, så er der ikke noget tilbage,« siger han.
Byrgesen mener, at kommunen bør investere flere midler i at gøre livet økonomisk tåleligt for de ældre:
»Det er vigtigt, at kommunen tager så stort et ansvar som muligt ved at stoppe flest mulige midler i det, således at det gøres billigst muligt at blive gammel i Fredericia. Det er dyrt nok i forvejen,« siger han.
»Det er skamfuldt«
Når borgere står tilbage med få hundrede kroner til sig selv sidst på måneden, kalder Byrgesen det både urimeligt og uværdigt.
»Hvis man ikke har et valg, så er det jo forfærdeligt. For så kan den ældre jo ikke vælge fra og sige: ’Jeg vil ikke have det der, for det er for dyrt’. Hvis man ikke kan vælge det fra, så sidder man bare der i armod og har ikke noget tilbage,« siger han.
Han tilføjer, at problemet ikke kun rammer ældre medborgere, men også yngre, der på grund af sygdom eller handicap er afhængige af plejehjem.
»Det er skamfuldt over for både ældre medborgere og andre, som er nødt til at leve på plejehjem resten af deres liv. Det kan være helt forfærdeligt, at man skal have sådan en elendig økonomi, bare fordi man er gammel eller syg,« siger han.
Pensionen er for lav
Byrgesen mener, at den grundlæggende årsag til problemet er, at pensionen ganske enkelt ikke står mål med leveomkostningerne.
»Ældre skal jo i virkeligheden betale, ligesom alle andre, for den ydelse, de får. Problemet er, at den grundydelse, man giver de ældre i form af folkepension, som er deres eneste indtægt, den er helt enkelt for lav,« siger han.
Han understreger, at plejehjemmene ikke skal skabe profit, men dække udgifter.
»Plejehjemmene er jo ikke enheder, der skal tjene og skabe profit. De skal egentlig bare have butikken til at løbe rundt. Så enten skal den ældre betale – eller også er det kommunen, der betaler. Jeg ser gerne, at kommunen betaler op til den grænse, man overhovedet kan betale,« siger han.
Han peger på, at det især rammer dem, der kun har folkepension at leve for.
»Det, de ældre har tilbage, er jo produktet af, at de får så lidt i pension, at det ikke kan hænge sammen for rigtig mange. Og det er synd. Det er skamfuldt, når mennesker ikke har andet indtægt end det og ikke har noget at bevare med,« siger han.
»Det handler om værdighed«
Byrgesen ser den økonomiske kamp som et spørgsmål om værdighed og respekt for de mennesker, der har bygget samfundet op.
»Vi skal væk fra al den tvang og al den kontrol, der præger systemet. Mennesker, der er udsatte, skal have større selvstændighed,« siger han.
Han mener, at økonomisk tryghed er en forudsætning for at bevare værdigheden.
»En måde at give ældre selvstændighed på er at hjælpe dem til at få en bedre økonomi, så de også kan synes, det er værdigt – så de kan give barnebarnet en fødselsdagsgave eller købe lidt tøj, i stedet for at gå rundt og ligne nogen, der har givet op. Det er ikke værdigt,« siger Karsten Byrgesen.










