Karsten Byrgesen: »Folkeskolen er i frit fald – og det er ikke lærernes skyld«

Det skulle have været en almindelig politisk debat i forbindelse med et lærerkreds-årsmøde, men for Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste udviklede aftenen sig til langt mere end det. Mødet efterlod ham både bekymret og beslutsom.

»De havde inviteret til en politikerdebat i forbindelse med deres årsmøde, og det blev en meget større oplevelse, end jeg havde forventet,« fortæller Byrgesen. »Inden mødet havde lærerkredsen udsendt nogle spørgsmål og problematikker, som politikerne skulle forholde sig til. Da jeg læste dem, tænkte jeg: Det her er jo i virkeligheden spørgsmål, vi skal stille lærerne – ikke noget, jeg som politiker skal sidde og svare på.«

»Fredericias folkeskoler er i frit fald«

Ifølge Byrgesen er folkeskolen i Fredericia i dyb krise. Ikke på grund af lærerne, men fordi systemet har svigtet.

»Vi har i mange år set, hvor kloge politikerne og forvaltningerne har været på skolens vegne – og det er kun gået én vej: nedad. Fredericias folkeskoler er simpelthen i frit fald,« siger han.

Han peger på en række konkrete problemer, som lærerne selv har fortalt ham om. Blandt andet den manglende ledelse og de udhulede lokale strukturer, der har gjort hverdagen vanskelig.

»Lærerne fortæller, at beslutningsprocessen i folkeskolen er håbløs. Der er ikke længere nogen reel ledelse ude på skolerne. Man har nedlagt stillinger, og der er hverken en leder eller en pedel, man kan gå til. Det betyder, at lærerne står med opgaver, de aldrig burde have – som at tørre bræk op efter eleverne, fordi ingen andre gør det,« fortæller han med et suk.

Økonomien spænder ben

Ifølge Byrgesen er det økonomiske system bag folkeskolen med til at forværre problemerne.

»Når et barn skal have specialundervisning, koster det tre til fire gange mere end et barn i almenundervisningen. De penge tages fra almenområdet, og dermed efterlades skolerne konstant i underskud. Det er helt skævt,« siger han.

Han mener, at den økonomiske struktur gør det umuligt for skolerne at levere en stabil kvalitet – og at forvaltningens detailstyring forstærker problemet.

»Forvaltningen blander sig for meget«

For Byrgesen er en af hovedårsagerne til skolens problemer den politiske og administrative indblanding i dagligdagen.

»Det er folk, der ikke er fagligt uddannede til at undervise børn, som sidder og bestemmer, hvordan skolerne skal drives. Det giver ingen mening. Man burde lade skolerne fungere som selvstændige driftsenheder. Staten sætter målene for undervisningen, kommunen leverer rammerne – og så skal man ellers holde fingrene væk,« siger han.

Han ser det som en grundlæggende ledelsesfejl, at kommunen forsøger at styre skolernes hverdag i detaljen.

»Når man sidder på et kontor og regner ting ud uden at forstå virkeligheden i klasselokalet, så går det galt. Lærerne står med 15-16 børn, hvoraf flere ikke taler dansk og slet ikke kan kommunikere med hinanden – og alligevel skal de levere undervisning. Mange fortæller mig, at de aldrig når til selve undervisningen, fordi al tiden går med konflikter, afrapporteringer og trivselssager.«

Lærernes trivsel under pres

Det, der gjorde størst indtryk på Byrgesen, var lærernes beskrivelser af deres arbejdsvilkår.

»De siger direkte, at det er forfærdeligt. De føler sig vigtige, men totalt tilsidesatte. De bliver ikke hørt, og der er så langt til kommunen, at de føler, det er håbløst at få hjælp. Når selv hyggen i lærerværelset bliver kvalt af papirarbejde og klagesager, så er der noget rivende galt,« siger han.

Han nævner også eksempler på lærere, der er så nedslidte, at de nærmest kæmper sig igennem dagen.

»En lærer fortalte mig, at hun nogle dage bare sætter eleverne til at læse på deres iPads, velvidende at de fleste ikke gør det. Hun sætter sig med hovedet i hænderne og tæller minutterne, til timen er overstået. Det er hjerteskærende, og sådan kan vi ikke have det,« siger Byrgesen.

Skolelivet uden fællesskab

Et andet punkt, der bekymrer ham, er de sociale aktiviteter, som ifølge mange lærere er blevet skåret væk.

»Før var lejrskoler og udflugter noget af det, der skabte fællesskab og dannelse. Nu er det nærmest umuligt at arrangere, fordi økonomien ikke hænger sammen, og fordi forældrene stiller enorme krav. Når børnene så hjemmefra hører deres forældre kritisere lærerne, bliver det kun sværere at skabe respekt og samarbejde i skolen,« siger han.

»Vi kender problemerne – og vi kender løsningen«

Som repræsentant for Borgernes Liste vil Karsten Byrgesen forsøge at ændre kursen. Han mener, at løsningen skal findes sammen med lærerne selv – ikke i et konsulentfirma fra København.

»Jeg vil samle lærere fra alle distrikter, og så sætter vi os sammen med papir og blyant. Først beskriver vi problemerne, derefter løsningerne. Vi skal ikke bruge penge på store analyser og konsulentrapporter. Vi kender allerede både problemerne og løsningen,« siger han.

For ham handler det om at give folkeskolen friheden tilbage.

»Mål og rammestyring – det er det, vi skal tilbage til. Staten sætter målene, kommunen leverer rammerne, og så skal lærerne have lov til at udføre deres arbejde. Det er sådan, vi redder folkeskolen fra frit fald.«