POLITIK. Ankestyrelsen har underkendt Fredericia Kommune i en sag, hvor kommunen ifølge afgørelsen har tilbageholdt oplysninger for Danske Digitale Medier. Samtidig har Fredericia Kommune givet konkurrenter fordele og udleveret samme type dokumenter til Danske Digitale Mediers konkurrenter, der efterfølgende kørte en mediehetz mod mediet. Artiklerne kan i øvrigt stadig læses på nettet – på trods af tilbagetrukne rapporter og fejlagtige skriverier – i både nationale, regionale og lokale medier, hvilket fortsat skader mediehuset betydeligt.

Læs også:

Forløbet har skabt stærke reaktioner på Rådhuset, hvor byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste kalder håndteringen uetisk og dybt kompromitterende for kommunens troværdighed.

»Jeg ville ønske, der var et musehul, så stort, at jeg kunne krybe derned i, da jeg læste afgørelsen. For jeg synes virkelig, det er super pinligt. Og det er amatøragtigt håndteret. Vi skal gå forrest i ordentlighed,« siger Byrgesen og peger på, at det gælder enhver kommune, men særligt i Fredericia, hvor tilliden mellem borgere, virksomheder og Rådhuset allerede er skrøbelig.

Han mener, at forløbet ikke blot rammer det mediehus, der blev forskelsbehandlet, men i sidste ende hele det lokale demokrati.

»Når man kompromitterer en samarbejdspartner, som ovenikøbet er et lokalt mediehus, så svarer det til, at man trækker bukserne af nogen midt i skolegården. Det er ikke måden at håndtere det på,« siger han.

Frygt for afkøling af den kritiske presse

Spørgsmålet er, om den slags metoder kan få konsekvenser for pressens vilje til at skrive kritisk om kommunen. Byrgesen håber det ikke, men forstår bekymringen.

»Det kunne da være nærliggende at tro, at nogen kunne finde på at straffe et medie for at være frækt og så lade være med at give dem opgaver. Men det er jo den helt forkerte vej. Jeg hylder princippet om, at medierne må skrive lige nøjagtigt, hvad de vil. Hvis nogen mener, jeg er gak, så skriv det. Hvis de mener, jeg er en god fyr, så skriv det. Jeg gør det bedst, jeg kan, og står altid inde for det, jeg siger,« siger han og tilføjer, at frygten også gælder kommunens leverandører og samarbejdspartnere, der risikerer at opleve samme behandling.

Et mønster af skandaler

For Byrgesen er sagen ikke en enlig svale. Han ser den som endnu et eksempel på en forvaltning, der mister grebet om sin egen troværdighed.

»Rådhuset er borgernes hus. Derfra skal der udstråle professionalisme og troværdighed. I stedet ser vi den ene skandale efter den anden udvikle sig. Og der er en forfærdelig angst for at sige tingene, som de er. Det hører ingen steder hjemme,« siger han.

Han indrømmer, at han selv ofte bliver upopulær, fordi han siger tingene ligeud, men han ser det som en pligt.

»Jeg er officer af uddannelse. Når jeg stod foran soldaterne, kunne jeg ikke underkende fakta. Jeg var nødt til at sige tingene, som de var, selv når der var store farer. Den tilgang har jeg taget med ind i politik, og jeg vil ikke gå på kompromis med den,« siger han.

Socialområdet halter

Samtidig trækker han paralleller til kommunens problemer på socialområdet, hvor Fredericia ifølge de årlige sociale Danmarkskort konsekvent ligger i bunden.

»Når vi får det sociale Danmarkskort, får vi at vide, at vi skal tage det til efterretning. Jeg nægter. Der skal være et men, som siger, at vi iværksætter konkrete tiltag. Ellers er det meningsløst. Men jeg har stadig ikke set det men,« siger han.

Han finder det rystende, at veluddannede og vellønnede medarbejdere i kommunen kan afsige afgørelser, som Ankestyrelsen igen og igen omgør.

»Hvis en politipræsident sagde, at han kendte loven, men bare lavede sin egen, ville vi kalde det en skandale. Det er præcis det samme, vi ser her,« siger han.

Krav om ansvar

Hvis han selv havde sæde i Økonomiudvalget, ville han kræve, at ansvar blev placeret.

»Jeg vil have stillet de mennesker til ansvar, som har ført Fredericia ud i det her. Det har kostet skæbner. Det handler ikke om liv, men om almindelige familier, der er blevet miskrediteret og går med bøjet nakke gennem byen. Det er fuldstændig uacceptabelt. Kommunens opgave er at hjælpe folk, ikke at knække dem,« siger Karsten Byrgesen.

Læs også