POLITIK. Debatten om distriktskolemodellen skaber skarpe reaktioner i Fredericia Byråd. For Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er konklusionen klar. Han vil have modellen afskaffet og peger på, at den både er uforståelig, unødvendig og uden fordele.
»Jeg forstår den ikke helt ærligt. Jeg kan bedre lide, at man har én skole og ikke noget med distrikter. Én skole, hvor der er én ledelse, som er nærværende og synlig for lærere, pædagoger, forældre og elever. Og så har man en pedel eller en stab af mennesker, som kan sørge for, at skolen holdes i forsvarlig stand. Det er ikke det, vi ser nu. Den ændring, jeg vil lave, den vil jeg selvfølgelig også stå ved, når jeg siger, at den er elendig. Og der er ingen, der forstår den,« siger han.
Han retter også en kritik mod, at skolerne fik nye navne, da modellen blev indført. »Navngivningen af skolerne er fuldstændig håbløs. Jeg tror, at halvdelen af Fredericias borgere stadig bruger de originale navne. Alt det tosseri med at lave ting om er ikke til det bedre. Det er unødvendigt,« siger han.
Når han bliver spurgt om, hvilke fordele han ser ved distriktsmodellen, er svaret kort. »Jeg ser ingen. Det gør jeg sådan set ikke, fordi det, man gør, er, at ansvaret bliver forfladiget. Jeg kan bedre lide, at man har en enhed med en skoleledelse, der har tæt forbindelse til forældre og elever,« siger han.
Byrgesen mener, at Fredericia er endt som en bundskraber, når det gælder folkeskolens resultater. »Siden distriktsmodellen kom til for 12 år siden, har vi i dag den elendigste kommune i hele Jylland. Der er flest børn, der dumper i folkeskolen i hele Jylland. Vi er den dårligste kommune på det her område. Det taler for sig selv. Det er en skam, for vi har lagt masser af energi i folkeskolen, men det fører ikke til noget,« siger han.
Han mener dog ikke, at det er nok at pege tilbage til en “gammel model”. For ham handler det om at involvere både lærere og borgere i, hvad der skal ske fremover. »Det er et komplekst spørgsmål. Vi skal ned og se, hvad der virker andre steder, og hvad der kan virke hos os. Man skal spørge lærerne og tage borgerne med på råd. Vi er nået til et sted i Fredericia, hvor en lille gruppe på 18-20 politikere kan stemme igennem beslutninger, som mange borgere siger nej til. Det stiller et spørgsmålstegn ved demokratiet, når så lille en gruppe tager så store beslutninger. Der skal simpelthen lyttes mere til borgerne,« siger Byrgesen.
Overgangen fra 0.-6. klasse til 7. klasse er for mange andre politikere et problemfelt. Men Karsten Byrgesen ser faktisk noget positivt i, at børn bliver rusket op. »Jeg synes ikke, det er godt, at man bliver i den samme klasse hele vejen. Det er godt, at eleverne får en ny chance. Hvis man starter i 0. klasse som den svage elev, så vil man blive i den rolle hele vejen igennem. En ny skole og nye lærere giver en ny mulighed for at manifestere sig. Og det er en vigtig egenskab, for hele livet er fyldt med forandringer. Børnene skal gøres robuste, ikke pakkes ind,« siger han.
Byrgesen understreger, at det er indholdet i skolen, der er afgørende, ikke bygninger eller struktur. »Man skal sætte klare mål for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og hvordan lærerne arbejder sammen. Jeg kan godt lide, når man ser på private skoler, hvor lærere, elever og forældre har et tæt samarbejde. Definitionen på undervisning er et samarbejde mellem lærer, elev og forældre om at nå et fælles mål. Hvis man ikke har det, er det svært at undervise. Vi kan ikke pakke det ind i, at skolerne er gamle eller slidte. Det er indholdet, der er vigtigt. Der er børn i den tredje verden, der undervises på et tæppe på jorden, og alligevel kan de nå de højeste stillinger. Det er ikke de fysiske rammer, men indholdet, der tæller,« siger han.
For Karsten Byrgesen er konklusionen klar. Fredericia har aldrig stået dårligere på folkeskoleområdet, og distriktsmodellen har ikke leveret. »Vi har aldrig nogensinde været ringere i Fredericia. Det desillusionerer både lærere og forældre. Og i sidste ende kan det være et fravalgskriterium for forældre, der overvejer at bosætte sig her. Det, vi gør, er åbenbart ikke godt nok. Vi er den dårligste folkeskole i Jylland,« siger han.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
Læs også
