POLITIK. Byrådsmødet den 1. september i Fredericia, hvor et ændringsforslag om mulighedszoner for solceller blev sendt ud blot 45 minutter før mødestart, fortsætter med at skabe debat. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste var forslaget både indholdsløst og udtryk for en uigennemtænkt proces, som han mener, borgerne i Herslev havde al mulig grund til at føle sig kørt over af.
»Det er jo komisk. Og det er jo et ligegyldigt forslag, de lavede. Hvis nu det skulle ske, at der er en entreprenør, der melder sig på banen og ønsker at lave solceller, så vil sagen blive realitetsbehandlet i det øjeblik, man kommer til sagen. Så om det er det ene antal eller det andet antal, om det her skal ligge på én mark, eller det antal hektar skal baseres på tre, fire, fem eller seks forskellige steder, det sagde forslaget jo heller ikke noget om. Så det vil sige, det var noget, der havde en tilfældighed. Der var ingen kvalitet i det forslag, de havde lagt,« siger Karsten Byrgesen.
En mail under temamødet
Ændringsforslaget, som kom fra Socialdemokratiet, SF og De Konservative, blev sendt på mail under et igangværende temamøde. For Karsten Byrgesen betød det, at han ikke engang opdagede forslaget, før en kollega spurgte ind til det.
»Jeg havde ikke set det, hvis ikke jeg var blevet spurgt af en kollega. Jeg havde jo siddet i mødet lige inden. Og det sidste, jeg gør, inden jeg går ind til byrådsmødet, er altså ikke at lade mig forstyrre af en e-mail, der kommer ind. Jeg koncentrerer mig. Fokus på bolden, det er fokus på dagsordenen. Først da en kollega spurgte, hvad jeg mente om forslaget, gik det op for mig, at det var kommet,« siger han.
For Byrgesen blev sagen dermed ikke kun et spørgsmål om timingen, men også et udtryk for en ny politisk akse i Fredericia.
»Jeg noterer mig bare rent politisk, at vi har set, at en ny grøn-rød alliance har set dagens lys i Fredericia, hvor vi kan se, at De Konservative, SF og Socialdemokratiet har lavet en alliance og er gået sammen. I stort set alle lejligheder omgås de på meget venskabelig vis. Det er fint, men jeg synes også, det er en fin observation, at vores vælgere skal være opmærksomme på, at vi har et konservativt parti, som løber fra de idealer, de har, og de er blevet røde. Men sådan er det jo,« siger han.
150 vrede borgere
For Byrgesen blev mødet især husket for en episode, hvor hans kollega Tommy Rachlitz Nielsen tog ordet foran borgerne.
»Det blev understreget med alt ønskelig tydelighed, da Tommy Rachlitz Nielsen stillede sig op og kiggede på de 150 vrede fremmødte folk fra Herslev og fortalte dem lige op i ansigtet, at han var stolt. Han sagde ikke, at han fortrød, men han var stolt over, at han havde gjort, hvad han havde gjort, med alle de mange solceller og vindmøller, der ville blive placeret på et areal svarende til 700 fodboldbaner. Det var han stolt over. Og det må han jo sige, som han vil, men det var ikke noget, jeg ville have sagt. Jeg kan godt forstå, at der lød et stort og samstemmende kæmpe buh fra salen. Det er en usædvanlig måde at føre politik på,« siger Karsten Byrgesen.
Han tilføjer, at den udmelding siger noget om Rachlitz Nielsens ambitionsniveau. »Han er borgmesterkandidat for dem, der ser det samme, som han selv ser. Men alle, der ser en lille smule anderledes på det, vil han ikke være borgmesterkandidat for. For eksempel landsbyerne, i særlig grad selvfølgelig i Herslev. Og det tager jeg bare til efterretning, at det er sådan, han ser det,« siger Byrgesen.
Ingen mulighed for at måle konsekvenser
For Byrgesen var en af de største udfordringer, at han slet ikke havde tid til at sætte sig ind i, hvilke konsekvenser ændringsforslaget ville få.
»Jeg havde ikke tid til det overhovedet. Jeg kunne ikke kigge ind i det. Jeg kunne ikke måle på konsekvenserne af det, hvad det ville være. Og hvis der er noget, jeg vil have, så er det, at jeg kender de fulde konsekvenser af det, jeg stemmer for. Og jeg skal også kende, hvis jeg stemmer imod, så jeg ved, hvilke konsekvenser det har. Og det havde jeg ikke her. Derfor, som jeg startede med at sige, er det noget forbandet pjat, at de overhovedet kunne finde på at stille det. Og i virkeligheden er jeg ikke klar over, hvorfor de gjorde det,« siger han.
Skal punktet behandles igen?
Spørgsmålet er blevet rejst flere gange, om punktet burde behandles på ny, så alle politikere kunne få en reel chance for at sætte sig ind i materialet.
»For festlighedens skyld kunne det da være sjovt at sige det her. Men for den politiske skyld? Nej, det synes jeg ikke. Det skal ikke behandles om. Det vil ikke ændre noget som helst. Borgerne i Fredericia kan jo se, at 19 ud af 21 partier ønsker, at Herslev skal spæres ind i solceller og vindmøller. Det ønsker 19 ud af 21 medlemmer af byrådet. Den demonstration, der ligger i det, kan man sætte et punktum for her. En ny behandling ville ikke ændre noget,« siger Byrgesen.
Han peger samtidig på, at han som medlem af Borgernes Liste ønsker at fastholde en anden tilgang.
»Jeg er glad for, at jeg siger, at jeg er Borgernes Liste. Jeg lytter til de borgere, der er derude, og til min egen sunde fornuft. Og den sunde fornuft siger jo, at det ikke giver mening at lave alle de solceller og vindmøller, der er ude. Når jeg spørger kommunen, hvor meget vi skal lave, hvilket mål vi skal opnå, hvor mange kilowatt vi skal producere på den måde, såkaldt vedvarende energi, i timen, og hvor meget vi leverer nu, så aner de det ikke. De aner ikke, hvor meget vi allerede laver i forvejen. Derfor er det noget pjat at tænke på at lave en plan for det, når virkeligheden allerede er blevet overhalet,« siger han.
En sag med lange skygger
Karsten Byrgesens kritik står som endnu et indspark i den langvarige diskussion om solceller i Fredericia. Hvor borgmester Christian Bro mener, at alt er sket efter reglerne, og De Konservative forsvarer ændringsforslaget som simpelt og gennemskueligt, fastholder Byrgesen, at sagen i virkeligheden afslører to ting: manglende respekt for beslutningsprocessen og et brud på den tillid, der burde være mellem byrådet og borgerne.
For ham blev mødet den 1. september endnu en påmindelse om, hvor vanskeligt det er at forene lokale landsbysamfunds bekymringer med store, overordnede planer for grøn energi.
Læs også
