POLITIK. Ældreministeriets store landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen er landet, og for Middelfart er resultatet både opløftende og forpligtende. 81 procent af kommunens hjemmehjælpsmodtagere er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Det placerer Middelfart et stykke over landsgennemsnittet, men samtidig viser tallene også, at syv procent er direkte utilfredse – og især på områder som rengøring og selvbestemmelse er der tydelige udfordringer.
Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Kaj Johansen (S), ser tallene som en bekræftelse af den kurs, kommunen har lagt, men også som en anledning til at skrue op for arbejdet med at styrke borgernes oplevelse af indflydelse og kontinuitet.
»Noget af det, vi gør rigtigt, er, at vi har haft stor tiltro til de medarbejdere, der møder de ældre i hverdagen. Frisættelsen har givet dem frihed til at finde løsninger sammen med borgerne, og det betyder meget for tilfredsheden. Vores egne undersøgelser viser faktisk, at mange borgere oplever større indflydelse på den støtte, de får,« siger han.
Men hvad med de syv procent, der ikke er tilfredse. For Kaj Johansen handler det i høj grad om forventningsafstemning. »Ofte er utilfredshed et spørgsmål om, at forventninger og virkelighed ikke stemmer overens. Nogle forventer mere, end vi kan levere, og andre får måske ikke forklaret tydeligt nok, hvad de kan forvente. Vi skal blive bedre til at tage den dialog fra starten,« siger han.
Rapporten peger tydeligt på, at tilfredsheden er højest med den personlige pleje, hvor hele 90 procent af de ældre er glade. Til gengæld er rengøring et svagt punkt: 19 procent af borgerne er utilfredse. Kaj Johansen anerkender, at det er et sårbart område.
»Rengøring er en kilde til stor stolthed for mange ældre, som har passet deres hjem gennem et langt liv. Når kommunen så kommer og gør rent, forventer de, at alt står, som det altid har gjort. Men vi gør ikke nødvendigvis hele huset rent, og vi gør måske ikke på samme måde som borgeren selv. Det kan skabe utilfredshed. Og vi må også være ærlige: vi har skåret ned på, hvor ofte der bliver gjort rent. Det betyder, at nogle oplever, det er for sjældent. Det er en prioritering af midlerne, hvor vi har lagt mere vægt på den personlige pleje,« siger han.
Et andet tal, der springer i øjnene, er borgernes oplevelse af selvbestemmelse. Kun 40 procent oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. Kaj Johansen ser det som et punkt, der kræver både kulturændring og realisme.
»Man er visiteret til en bestemt hjælp, og medarbejderne arbejder efter en plan. Vi kan ikke imødekomme alt, for vi skal også udnytte medarbejdernes tid bedst muligt. Men vi skal arbejde videre med at give borgerne mere indflydelse. Frisættelsen har allerede skabt fremskridt, og vi kan se, at flere oplever at have mere at skulle have sagt. Jeg tror, det handler om kultur i organisationen, og den tager tid at ændre,« siger han.
På pårørendeområdet viser rapporten, at 54 procent oplever, at de bliver godt inddraget, men 15 procent svarer nej. Ifølge Kaj Johansen er det en balancegang. »Som udgangspunkt er det borgeren selv, vi samarbejder med, for man bliver jo ikke umyndiggjort, fordi man bliver gammel. Men mange ønsker, at de pårørende inddrages, og det skal vi blive bedre til. De pårørende er en kæmpe ressource, og de kender borgeren bedst. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at styrke samarbejdet – uden at overtræde borgerens ret til selv at bestemme,« siger han.
Rapporten viser også, at ti procent af de ældre i Middelfart vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Kaj Johansen er det en påmindelse om, at kommunen ikke kan løfte opgaven alene. »Livskvalitet handler ofte om at miste færdigheder og muligheder. Man kan ikke længere de ting, man kunne engang, og det påvirker naturligvis livskvaliteten. Vi kan hjælpe med pleje og støtte, men der er også vilkår, vi ikke kan ændre. Derfor er det vigtigt at samarbejde med civilsamfundet og støtte op om de fællesskaber, der kan give de ældre mere indhold i hverdagen,« siger han.
Han peger på, at både Ældresagen og frivillige i kommunen allerede spiller en stor rolle, men at samarbejdet kan styrkes. »Vi skal se de pårørende og civilsamfundet som en del af løsningen. Det kan være små ting som besøg, aktiviteter eller netværk, der gør forskellen for den enkelte. Det kan vi som kommune være med til at skabe rammer for,« siger han.
For Kaj Johansen er konklusionen klar: Middelfart står stærkt, men kan ikke læne sig tilbage. »Det er positivt, at vi ligger over landsgennemsnittet, og at de fleste er tilfredse. Men vi skal have fokus på de områder, hvor vi halter – rengøring, kontinuitet og selvbestemmelse. Vi skal fortsætte dialogen med borgerne og deres pårørende og bygge videre på frisættelsen. Så kan vi gøre hjemmehjælpen endnu bedre,« siger han.
Læs også